2. marts 2012
Rettet
den 9. marts 2012
Oldefar
Niels Munkgaard Pedersen og hans familie
Oldefar Niels Munkgaard Pedersen var ikke nogen helt almindelig mand. Han levede et omskifteligt liv i det jyske hedeområde omkring Herning, Ikast og Gjellerup og fik i alt 13 børn med mindst 3 forskellige kvinder. Her er hvad jeg ved hjælp af mange forskellige kilder har samlet sammen om ham.
Familierelation
Niels Munkgaard Pedersen født 23 jun 1862 og død 24 aug 1940
Søn: Peter Gram Petersen født 31 jul 1894 og død 28 maj 1982
Datter: Else Marie Jørgensen født 14 maj 1924 og død 13 sep 2008
Søn: Arne Bjørn Jørgensen født 10 jul 1949
Fødsel
Hans forældre er Peder Albek Pedersen (12 feb 1816 – 18 maj 1892) og hustru Ane Kirstine Christensen (7 jun 1816 – 24 aug 1903). Faderen var gårdmand på gården Siig i Snejbjerg. Niels var den yngste i stor en børneflok på 11, hvoraf mindst 3 dør som spæde. Den 1 mar 1858 fik forældrene et barn, som de kaldte Niels Munkgaard, men han døde straks. Det var almindelig skik dengang, at det næste barn af samme køn fik samme navn, som et tidligt dødt barn.
Niels blev født den 23 jun 1862 i Snejbjerg, der ligger i Hammerum herred og er en del af Ringkøbing amt. Han blev døbt samme dag i hjemmet i Snejbjerg, og den 23 nov 1862 blev dåben konfirmeret i Snejbjerg kirke.
Snejbjerg kirke. Kilde: Danske kirker
Han får navnet Niels Munkgaard Pedersen, men bliver også kendt som Niels Sig Pedersen og som Niels Siig efter sin fødegård. Navnet Munkgaard kommer fra en nabogård.
Ved dåben i kirken bliver han båret af pigen Rasmine Margrethe Jørgensen i Munkgaard. Faddere er Søren Rasmussen i Munkgaard (nabo), gårdmand Cornelius Nielsen i Snejbjerg (onkel) samt pigen Margrethe Nielsen i Snejbjerg (kusine til Niels).
Den 14 jul 1864 bliver han vaccineret af læge Vedel, som det var skik på den tid.
Ud og
tjene
Som det var skik på den tid, så kan han hurtigt ud for at tjene på de omkringliggende gårde. Det fremgår af folketællingen i 1880, at han er tjenestekarl hos gårdejer Peder Nielsen Tolstrup, der har en gård i Hesselbjerg nær Ikast.
Ringkøbing, Hammerum, Ikast,
Hesselbjerg-Fonnesbæk og Lægsgårde, Hesselbjerg By, En Gård, 2, FT-1880
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i
husstanden, Erhverv, Fødested
Peder Nielsen Tolstrup, 27, Gift,
Gårdejer (Husfader), , Vinding Sogn Skanderborg Amt
Jensine Bolette Hanine
Lauridsen, 23, Gift, Hans Hustru, Her i Sognet [Ikast]
Ane Marie Tolstrup, 4, Ugift, Deres Børn,
Her i Sognet [Ikast]
Laurids Johansen Tolstrup, 3, Ugift,
Deres Børn, Her i Sognet [Ikast]
Niels Pedersen Tolstrup, 1, Ugift, Deres Børn, , Her i Sognet [Ikast]
Niels Munkgård Pedersen, 18, Ugift,
Tjenestefolk, Snejbjerg Sogn Her i Amtet [Ringkjøbing]
Johanne Andersen, 22, Ugift,
Tjenestefolk, Tvilum Sogn Århus Amt !! [Tvilum Ligger
i Skanderborg Amt]
Ægteskabet
med Else Marie Nielsen
Han
blev gift med Else Marie Nielsen, den 16 mar
1883 i Gjellerup kirke. Else Marie kommer også fra Gjellerup, og hun er født
den 17 jul 1859 i Birk, Gjellerup. Som det fremgår af datoerne, så er Else
Marie gravid i 4. måned ved vielsen.
Det unge ægtepar får i hurtig rækkefølge 4 børn:
i Ane Kristine
Pedersen, * 20 aug
1883 i Gjellerup, † 1 okt 1959 i Herning. Hun blev
gift med Theodor Nygaard Nielsen, også kaldet ”Den Røde Murer”,
12 feb 1909 i Herning Kirke, * 22 dec
1886 i Funder, Hids, Viborg, † efter 1959.
ii Ingeborg
Pedersen, tilgiftnavn
Ingeborg Madsen, * 20 jul 1885 i Busk, Gjellerup, † 29 sep
1936 i Grindsted, begravet 3 okt 1936 på Grindsted
kirkegård. Døbt 24 okt 1920 i Herning. Hun fik et
barn udenfor ægteskab med Jens Laurids Jensen omkring 1883 i Holstebro. Hun
blev gift med Niels Christian Madsen, 7 okt
1910 i Herning, * 1 okt 1887 i Ringkøbing, † efter
1938.
iii Nielsine
Petra Pedersen, * 12 jun
1887 i Gjellerup, † 17 aug 1902 på Herning Sygehus,
begravet 20 aug 1902 på Gjellerup kirkegård.
iv Birte
Marie Pedersen, * 19 okt
1889 i Gjellerup. Hun er måske udvandret til Amerika. Ifølge nogle familiemedlemmer,
så omkom hun ved jordskælvet i San Francisco i 1906, men hende navn er ikke
fundet på en web-side, hvor de afdøde er listet. Jordskælvet
i San Francisco 1906 var et større jordskælv som ramte San Francisco,
Californien og kysten af det nordlige Californien klokken 5:12 onsdag den 18.
april 1906.
Else
Marie dør den 28 aug 1890 i Gjellerup kun 31 år
gammel. Hun dør af tyfus på Epidemihuset i Herning, og hun bliver begravet den 1
sep 1890 på Gjellerup kirkegård.
Ægteskabet med Mette Marie Pedersen
Få måneder efter sin 1. kones død gifter Niels sig igen. Han blev gift med Mette Marie Pedersen den 2 dec 1890 i Sunds kirke, * 22 maj 1864 i Sunds.
Mette Marie
står til højre blandt de mange børn, svigerbørn og børnebørn.
Ægteparret Niels og Mette Marie får tilsammen 8 børn:
v Mads Kristian Pedersen, * 18 mar 1891 i Mosehuset i Herning, † 3 nov 1964 i Herning og begravet 7 nov 1964 i Sygehusets kapel i Herning. På dåbsattesten står han som barn af Mette Marie Pedersen og Niels Munkgaard Pedersen, men han bliver omtalt som onkel og som plejebarn af efterlevende slægtninge. Han blev kaldt halvbror i Niels Munkgaard (lillebrors) familie. Han er født kun 3½ måned efter forældrenes vielse, og kun 7 måneder efter Niels 1. kones død.
Mosehuset,
Godthåbsvej, Herning. Kilde: Niels Christian Munksgaard Pedersen
Dødsannonce fra hans efterlevende kone Mette Pedersen lyder sådan: "Min kære mand, vor gode far, svigerfar, bedstefar og oldefar, skomager Mads Kristian Pedersen er afgået ved døden. Herning d. 3. november 1964. Mette Pedersen og børnene. Begravelsen foregår lørdag d. 7. november fra sygehusets kapel kl. 13,30 og fra kirkegårdskapellet kl. 14,00"
Mads døde den samme dag, som Børge Lorentz (min morfars Peder Grams nevø) blev begravet. Derfor måtte hans bror Peter Gram tage direkte fra begravelse i Brøndbyvester til begravelse i Herning.
Ved FT 1925, hvor Kathrine lige er død,
bor Mads Kristian på Godthåbsvej 6 sammen med de 3 ældste børn Regner, Erik og
Vera. Han blev først gift med Kathrine Jørgensen den 10 jul 1917 i Madum, Ulfborg
ved Ringkøbing, * 2 nov 1895 i Loftager, Staby,
Ulfborg, † 29 sep 1925 i Herning og begravet 3 okt 1925 på Herning kirkegård. Kathrine er ud af familien
Baunsgaard fra Lihme, og er dermed i familie med min kone Inger Clausen. Mads
og Kathrine blev endda gift på min fødselsdag den 10 jul. Efter hendes død blev
han gift med Mette Marie Pedersen den 28 nov
1932 i Herning, * 31 jan 1901 i Skjærk, Aulum, † 23 jun 1975.
vi Else Marie Ingine Pedersen,
* 31 jan 1893 i Lund huse i Gjellerup † 9 jun 1924 i
Herning. Døbt 3 feb 1918. Hun blev gift med Peder
Marius Nielsen den, 9 nov
1909 i Herning Kirke, * 9 sep 1888 i Snejbjerg.
vii Peter Gram Petersen (min morfar), * 31 jul 1894 i Lund huse i
Gjellerup † 28 maj 1982 på Broparken plejehjem i
Rødovre og begravet 4 jun 1982 på Rødovre kirkegård.
Han blev gift med Maren Elisabeth Petersen (min mormor) den 29 jan 1922 i
Brøndbyvester kirke, * 4 apr 1899 i Brøndbyvester, † 20 maj 1980 på Broparken plejehjem, Rødovre og begravet 25
maj 1980 på Rødovre kirkegård.
viii Jens Pedersen, * 20 maj 1896 i Lund huse ved Gjellerup, † efter 1945. Han var som den eneste af Peter Gram Petersens søskende med til hans sølvbryllup.
Han levede en del af sin tid på
landevejene. Jens kom jævnligt til sin lillebroder Niels med en taske under
armen, og blev lidt. Han var ofte fuld, og kom mange gange om natten, så hans
børnebørn slog nærmest hånden af ham, fordi han drak så meget. Han blev gift
med Amalie Marie Elisabeth Lønne, * 2 mar
1902 i Rørkjær, Hostrup, Slogs ved Tønder, † efter
1945.
ix Kamilla
Anne Marie Pedersen * 4 aug
1897 i Herning. Hun blev først gift med Laurids Marius Lauridsen, 19 mar
1919 i Herning, * 28 apr 1893 i Hørup. Hun blev dernæst
gift med Jens Laurids Jensen, * omkring år 1896.
x Niels Munkgaard Pedersen, øgenavn Malermester Sig (efter gården), * 11 apr 1900 i Våde, Ikast, † 1969. Niels var fritidsmaler. En anden kendt maler fra den tid hed også Munkgaard, og han ville ikke have, at Niels signerede sine billeder med dette navn, selv om han rent faktisk hed det. Det kom til en retsag, og Niels tabte. Dommen blev begrundet med, at den anden var mere kendt, som han brugte sine initialer NMP. Else Marie Jørgensen (min mor) fik flere af Nielses billeder bl.a. et af en frugtkurv, der når den vendes om bliver til et dameansigt. Hun fik det til sin konfirmation, dvs. i 1938. Nu har jeg flere af hans billeder hængende i Birkerød.
Ifølge barnebarnet Niels Munksgaard Pedersen, så blev han altid sur, når nogle kaldte ham Maler mester Sig. Det skyldes måske den tabte retssag om navnet Munkgaard. Han blev også kaldt "Lynmaleren fra Herning".
Han blev gift med Olga Nielsen * 5 sep 1906, † 1984 og begravet på Herning Vestre kirkegård.
Mette
Marie ca. 1934 med sønnen Niels familie:
Fra
venstre: Niels Munkgaard Pedersen (søn), Sigrid Dorthea Nielsen (søster til
Olga), Knud Erik Munkgaard Pedersen (barnebarn), Olga Nielsen (svigerdatter),
Anna Grethe Munkgaard Pedersen(barnebarn), Martin Storgaard Nielsen (Olgas far),
Mette Marie Pedersen og Poul Verner Munksgaard Pedersen (barnebarn – NCMP’s far) Kilde: Niels Christian Munksgaard Pedersen
xi Sigvald Pedersen, * 24 jun 1903 i Gjellerup. Han blev først borgerligt viet 15 jun 1938 med Karen Petrea Dyrholm, * 20 dec 1910 i Sædding, Ringkøbing. Han blev gift igen * omkring 1944.
xii Thorvald Petersen, * 12 dec 1905 i Birk, † 27 jul 1960. Han gik på landevejene. Han blev gift med Ragnhild Kamilla Nielsen den 7 nov 1936 i Nøvling kirke, * 12 sep 1911 i Lødderup på Mors, † 21 feb 2002.
Ejendomshandel
I 1899 købte Niels en ejendom i Ikast af Carl Lauridtsen, og allerede i 1901 købte Carl ejendommen tilbage. Det var sikkert fordi, at den ikke var betalt.
”1899 Stempel 6 kr.
Imellem
undertegnede Carl Lauridtsen af Vaadde
i Ikast som sælger og Niels Munkgaard Pedersen samme sted som køber er i dag
oprettet saadan:
Købekontrakt
Jeg Carl Lauridtsen sælger herved til Niels Munkgaard Pedersen den
mig tilhørende ejendomspantel ansat under matrikel N:
3f Vaadde i Ikast sogn af hartk.
2alb qlskt 33 fie med rette
tilliggende og tilhørende.
2 Købesummen
er 900 kr skriver ni hundrede kroner der berigtiges
ved, at køberen i 11. juni termin der optages et laan
og saa stortsom muligt og
heraf betaler købesummen. Hvad der muligt maatte
komme til at mangle i købesummen, skal jeg lade indestaa
i det solgte med prioritet og panteret næstefter det laan
køberen skal optage i 11.juni termin d. da. Og medoprykningsret og renter.
3 Naar køberen har opfyldt handlen paa
før omførte betingelser, er han berettiget til at faa skødet paa det solgte fri fra
andre behæftigelser end i denne købekontrakt nævnte.
4 Jeg Niels
Munkgaard Pedersen bekender herved paa før anføret vilkaar og betingelser at
have opkøbt sognefoged Carl Lauridtsen den solgte pantel paa de betingelser, som
foran er nævnte. I Tilfælde af jeg ikke opfylder denne kontrakts bestemmelser
forbrudt fra min side og sælgeren er berettiget til at sætte sig i besiddelse
af det solgte tillige med de paa parcellen
muligværende bygninger, besætning, inventarium , sæd, avl og afgrøder samt forrigt
tilbehør uden at jeg har krav paa erstatning af nogen
art for forbedringer eller forøgelser i nogen retning. Jeg er desforuden
pligtig at erstattesælgeren det tab han lider heraf.
I
søgsmålstilfælde er jeg underkastet den ?-ligeretsforfølgning
efter forord af 25 januar 1828.Under vore hænder videnes
fast .
p.l.Herning, d.29 april
1899
Niels
Munkgaard Pedersen
Carl Lauridtsen
Til
vitterlighed
Johan Madsen
Laust
Jakobsgaard
Skøde
Da købesummen
efter foranstående kontrakt nu er beriget ,saa skøder og overdrager jeg Carl Lauridtsen
herved til Niels Munkgaard Pedersen den solgte pantel
matrikelnr. 3f af Vaadde
Ikast sogn af hartkorn 2alb.qlskt33fie med rette tilliggende og tilhørende.
For
vanhjemmel indestaar jeg efter loven. Under min haandvidnesfast
p.l. Herning d. 18 december 1899
Carl Lauridtsen
Til
vitterlighed
O. R Dejgaard
L.Knudsen
1901
Skøde Muderskrene (
murer) Niels Munkgaard Pedersen sælgerskøder og aldeles overdrager
herved til sognefoged Carl Lauridtsen af Ikast den mig
tilhørende ejendom matr. N 3f af Vaadde i Ikast Sogn
af hartkorn 2 alb. Qlskt33 fie
med paastaaende bygninger, disses mur og sømfaste
tilbehør og i øvrig trette tilhørende og tilliggende.
Og da køberen
har besigtiget den akkorderende købesum 1050kr skriver et tusinde og femti
kroner derved at han overtager at tilsvareindfri og
forrente den i ejendommen indestaaende gæld 800 kr til den vest og sønderjyske kreditforening i Ringkøbing
med statsmæssig forpligtelser og 250til Carl Lauridtsen,
saa skal den førnævnte ejendom tilhøre ham med de
samme herligheder og rettigheder, pligter og byrder, hermed jeg har ejet den
under mit hjemmels ansvar efter loven.
Til
bekræftelse med min underskrift
p.l. Herning d.30 jan 1901
Niels
Munkgaard Pedersen
Til
vitterlighed
Rasmussen
Ejler Ejlersen”
Indsat i Herning Arresthus
I 1901 er Niels indsat i Herning Arresthus, mens resten af familien er anbragt i Fattighuset i Ikast, herunder min 7-årige morfar Peter.
Man kan gisne om, at oldefar ikke kunne overholde aftalen med Carl Lauridsen så de blev "sat" på gaden Fattiggården og Niels måtte en tur i brummen - måske fordi har blev "sur". Et besøg på Landsarkivet i Viborg vil sikker kunne opklare hvorfor og hvordan dette er foregået.
Kone og børn bliver anbragt i Fattighuset i Ikast
Uægteskabeligt barn
Kort før hans sidste barn Torvald, som blev født i ægteskab, fik han også et barn udenfor ægteskab med den ugifte pige Helene Marie Christensen, * 1869 i Bandsbøl, Hemmet, Nørre Horne ved Ringkøbing. Helene bor ved fødslen på fattiggården i Vejrum.
xiii Ella Ranghild Christensen, * 17 aug 1905 i Vejrum, Hjerm, Ringkøbing.
Barnet blev døbt af provst Anthon. Faddere: Pigen Ane Nielsen Skaugaard bar barnet, gårdejer Anton Nielsen og hustru Dorthea Nielsen, ungkarl Jens Peter Asmussen, alle af Vejrum. Dåben er noteret i Nørre Nebel kirkes ministerialbog den 4 okt 1905.
Separeret
Omkring 1905 bliver Niels og Mette Marie separeret. Han var dog kun borte en lille Tid, så kom han igen tilbage, og Mette Marie kunne derefter ikke blive af med ham.
Dømt i Højesteret
I 1907 bringer Herning Folkeblad en række notitser om oldefar, og de er ikke for det gode. Han har nu en voldssag kørende i Højesteret. Det betyder, at der har været en indledende dom i byretten, derefter er der appelleret til Overretten, og så er der igen appelleret til Højesteret. Det er lidt overaskende, at sagen når så langt, men det må jeg undersøge nærmere ved lejlighed.
Herning Folkeblad d. 11. maj 1907, side 2 Mishandling af Hustru og Datter
I Højesteret paabegyndtes i Gaar Behandlingen
af Sagen imod den 45-aarige Arbejdsmand Niels Munkgaard Pedersen i Birk. Han
fik om Aftenen den 2. Marts i Fjor Besøg af
Arbejdsmand Søren Pedersen, som var meget beruset og medbragte to Flasker
Brændevin og to Flasker Cognac. Begge Mændene satte sig hen at drikke
Kaffepuncher. Da de kom i Skænderi slog Niels sin Kaffekop i Ansigtet paa Søren, saa baade Koppen og Sørens Kæbe gik itu. De drak og Skændtes
imidlertid videre, og Niels slog sin Gæst i Gulvet et par Gange, og tilsidst, henad 4-Tiden om
Morgenen, slog han ham over Skinnebenet med en Stol, som gik itu. Det lykkedes
nu Søren at slippe bort, men Niels slog derefter løs paa
sin Hustru Mette Marie, saa hun blev baade gul og blaa rundt paa Legemet, og han slog ligeledes sin 16-aarige Datter
Bertha, som laa i Sengen, saa
hun fik en stor Bule i Hovedet. Klokken 10 om Formiddagen maatte
Konen hente Sognefogeden, og Niels blev anholdt. Søren Pedersen ønskede ham
ikke straffet. Men Niels har været straffet flere Gange for Mishandling af sin
Hustru, og ved Hammerum Herreds Ækstraret blev han
idømt 90 Dages Tvangsarbejde. Viborg Overret dømte ham, efter midlertidig Lov
af 1. April 1905, til 2 Maaneders
Fængsel paa sædvanlig Fangekost.
Ree, der mødte i
Højesteret som Anklager, oplyste, at Niels Munkgaard Pedersen for et par Aar siden blev separeret fra sin Hustru. Han var dog kun
borte en lille Tid, saa kom han igen tilbage, og hans
Hustru kunde derefter ikke blive af med ham. Der var Spørgsmaalet om hans Tilregnelighed, og det blev besluttet
at indlægge ham til Observation paa en Sindsygeanstalt. Det blev dog opgivet, da baade Lægeerklæring og alle Naboers Vidnesbyrd gaar ud paa, at han er ganske
normal og et meget godlidende Menneske, naar han er
ædru, hvorimod han er aldeles ustyrlig, naar han er
beruset. Der er ingen Tvivl om, at han har været tilregnelig, om end stærkt
beruset, da han mishandlede sin Hustru og sin Datter.
Sagen fortsættes Mandag.
Herning Folkeblad d. 13. maj 1907 Højesteretsdom
Højesteret stadfæstede
i Dag Overrettens Dom over Arbejdsmand Niels Munkgaard Pedersen af Birk, der
som meddelt var idømt 90 Dages Tvangsarbejde for Vold og Legemsbeskadigelse.
Herning Folkeblad d. 14. maj 1907: Mishandling af sin Hustru
Sagen mod Arbejdsmand
Niels Munkgaard Pedersen i Birk fortsattes Mandag i
Højesteret. Han havde den 2. Marts 1906 i stærkt
beruset Tilstand overfaldet og mishandlet saa vel
Arbejdsmand Søren Pedersen som sin Hustru og sin voksne Datter. Ved Viborg
Overret var han idømt 2 Måneders Fængsel paa
sædvanlig Fangekost, og Ree paastod som Anklager for
Højesteret denne Dom skærpet eller stadfæstet.
Dietrichson fremhævede som Forsvarer, at Munkgaard
Pedersen havde været fuldstændig utilregnelig. Søren Pedersen var allerede
stærkt beruset, da han om Aftenen indfandt sig med de to Flasker Brændevin og
to Flasker Cognac. Han kunde saa godt som intet
drikke, og Munkgaard Pedersen har været saa godt som
ene om at tømme de fire Flasker. Hans Forklaring, at han ikke huskede det
mindste af, hvad han havde foretaget sig, er derfor ganske rigtig. Da han, naar han er ædru, er en meget skikkelig godmodig Mand, og
da Søren Pedersen, der selv gav Anledning til Drikkeriet, og som i øvrigt ingen
Skade har taget, ikke ønsker ham straffet, indstillede Dietrichson
ham til mildeste Dom.
Højesteret stadfæstede Overretsdommen.
Herning Folkeblad d. 22. august 1907 side 3 Betinget benaadet
Som det vil erindres,
blev Niels Munkgaard Pedersen af Gellerup ved Højesterets Dom for Vold mod sin
Hustru og Datter samt en Trediemand idømt Straf af
Fængsel paa sædvanlig Fangekost i to Maaneder. Han har senere søgt om Benaadning
og ved Kgl. Resolution er han nu bleven fritaget for at udstaa
Straffen paa Betingelse af, at han i 5 Aar fører en efter Justitsministeriets Skøn ulastelig
Vandel og særlig i dette Tidsrum afholder sig fra Forulæmpelse
af sin Familie og vedbliver at være Medlem af en Afholdsforening og overholder
dens Regler.
Herning Folkeblad d. 17. december 1907 side 2 Drikkeriets Følger
Som tidligere meddelt
idømtes Arbejdsmand Niels Munkgaard Pedersen i Birk i Foraaret
ved Højesteret 2 Maaneders Fængsel paa sædvanlig Fangekost for Mishandling af sin Hustru og
Familie, hvilken Straf paa Hustruens Forbøn ved Kgl.
Resolution er bleven ham eftergivet paa Betingelse
af, at han forbliver Afholdsmand og afholder sig fra at forulæmpe
Familien. Han er nu atter falden for Fristelsen til at nyde Spiritus og har i
beruset Tilstand atter forulæmpet Familien.
Herning Folkeblad d. 16. marts 1908 side 2. Spildt Humanitet
Som tidligere omtalt
blev Arbejdsmand Niels Munkgaard Pedersen af Birk, der for Vold mod sin Familie
og en Trediemand ved Højesterets Dom i Fjor blev
anket med Straf af Fængsel paa sædvanlig Fangekost i
2 Maaneder, ved Kongelig Resolution fritaget for at
afsone denne Straf paa den udtrykkelige Betingelse,
at han ikke i 5 Aar paany
gjorde sig skyldig i lignende Forhold og holdt sig som Medlem af en
Afholdsforening. Denne Betingelse har han nu overtraadt,
og Justitsministeriet har derefter resolveret, at han skal afsone den udslaaede Straf.
Note:
Ekstra-ret, en. (jur.) ret, der holdes uden for det sædvanlige tingsted ell. uden for den sædvanlige tid.
Mange forskellige stillinger, samt spillemand
Niels havde mange forskellige stillinger i løbet af sit liv. Her er et udpluk af dem:
·
1880: Tjenestekarl
hos landmand Peder Nielsen i Tolstrup
·
1889: Husmand på
Nørlund Mark i Gjellerup
·
1891: Arbejdsmand
·
1894-1900: Husmand
·
1897: Arbejdsmand
i Herning
·
1896-1903:
Indsidder
·
1901: Husmand ved
agerbrug
·
1905: Arbejdsmand
hos Peder Stampe i Birk
·
1906-1910: Murer i
Gjellerup
·
1911: Arbejdsmand
i Herning
·
1936: Husmand
Han rejste en del rundt i Hammerum herred som murer og spillemand, bl.a. i Gjellerup, Herning, Ikast og Sunds sogne. Han var en, der godt kunne lide en lille en. Spillede rundt om på gårdene, hvor han så også boede i perioder. Det ses også af børnenes forskellige fødesteder
Skilsmisse
På det tidspunkt var det meget usædvanligt, at ægtepar blev skilt, men det blev Niels og Mette Marie. Ved Folketællingen i 1916 fremgår det, at de er blevet skilt, og ved hans død fremgår det også af kirkebogen, at han er skilt fra Mette Marie.
Som det
fremgår af ovenstående, så blev de separeret omkring 1905, og efter voldsdommen
i 1907 og den efterfølgende fængselsstraf, så er de blevet skilt.
Død og
begravelse
P.t. ved jeg ikke så meget om hans liv efter skilsmissen, men efter er langt og begivenhedsrigt liv, så dør Niels den 24 aug 1940 på plejehjemmet i Herning i en alder af 78 år, og han blev begravet 29 aug 1940 på Herning kirkegård. Provst Smidt stod for begravelsen.
Hans fraskilte kone Mette Marie Pedersen lever en del år endnu. Hun boede på Gammel Kirkevej 7 i Herning, og min mor besøgte familien adskillige gange. Hun dør den 11 nov 1947 i hjemmet, og bliver begravet den 15 nov 1947 på Herning kirkegård.
Kilder
·
Kirkebøger med døb, konfirmationer, giftemål og
dødsfald
·
Folketællinger fra 1870, 1880, 1901, 1906, 1911, 1916,
1925, 1930
·
Slægtsbog for efterkommere efter Christen Laursen
Baunsgård, Ane-Arkivet, Fredericia, 1987
·
Ægteskabsbog
for Herning Købstad og Hammerum herred 1923 – 1926
·
Statsbiblioteket i Århus
·
Lokalhistorisk Arkiv i Herning
·
Herning Folkeblad
·
Danske kirker
·
Ellis Island indvandringsdatabase
·
Mormon databasen
·
Else Marie Jørgensen, barnebarn
·
Niels Christian Munksgaard Pedersen, oldebarn
·
Arne Bjørn Jørgensen, oldebarn
·
Lene Harling Michaelsen, slægtsforsker
·
Fie Lindenstrøm, slægtning og slægtsforsker
·
Paul Ristock, slægtsforsker
Arne Bjørn Jørgensen