3. august 2006
Anesammenfald!
I dag skete det, som jeg har ventet på siden jeg startede slægtsforskningen: et sammenfald i min slægt og i min samlever Ingers slægt.
Sammenfaldet blev opdaget, da jeg indtastede nogle data fra Family Search i slægtsforskningsprogrammet Brothers Keeper. Programmet reagerer, hvis et indtastet navn (eller noget der ligner) findes i forvejen – og det er en stærk facilitet. Kathrine Jørgensen, som er Ingers mors halvkusine blev den 10 juli (min fødselsdato) gift med Mads Kristian Pedersen, og han er min morfars broder!
Her kan anesammenfaldet ses i skematisk form:
Niels
Munkgaard Pedersen
Peter Gram
Petersen Mads Kristian Pedersen
Else Marie Jørgensen Vera Marie Larsen
Arne Bjørn Jørgensen
Anne Katrine Jørgensen
Mads Kristian Pedersen er bror til Anne Katrine og Clauses oldefar.
Og sådan er familiesammenhængen også:
Christen Laursen Baunsgaard
Johanne Christensen Mariane
Christensen
Karl Nielsen Anders Jørgensen
Johanne Nielsen Kathrine Jørgensen
Inger Clausen Vera Marie Larsen
Anne Katrine Jørgensen
Kathrine Jørgensen er kvart-kusine til Anne Katrine og Claus bedstemor
Her er et billede af ægteparret, som bringer vores familier sammen på en ny måde:
Billedet er fra Baunsgaard slægtsbogen.
Mads blev født den 18. marts 1891 i Mosehuset i Herning som den ældste af Niels Munkgaard Pedersen og Mette Marie Pedersens 8 børn. Peter Gram Petersen, som er Claus og Anne Katrines oldefar og lillebror til Mads, blev født 3 år senere den 31. juli 1894.
Faddere ved Mads dåb var:
Pigen Maren Medum af Gjellerup, gårdmand Christian Tornvig og hustru af Herning og Chr. Styrmand (?) Graver
Pedersen af Sunds.
Fødestedet Mosehuset blev senere hjemsted for vognmand Thornvig Jensens forretning. Kilde: Niels Munksgaard Pedersen.
Mads og Katrine blev gift den 10. juli 1917, og de fik 5 børn:
1. Regner f. 19. december 1917
2. Vera f. 29. august 1920. Veras 1. mand døde under arbejde i brunkulsminerne i Jylland under krigen. Hun giftede sig igen.
3. Erik f. 12. maj 1922. Erik var maler og blev gift som 18-årig med Rita, der kun var 16 år. De fik 4 børn indenfor de næste 5 år.
4. Lis f. omk. 1923.
5. Peter f. 2. august 1925, d. 7. august 1925.
Mads arbejdede som skomager.
Kathrine døde den 29. september 1925 kort efter fødslen af sit 5. barn Peter, som også døde kort efter fødslen.
Mads giftede sig derefter med Mette Marie Pedersen den 28. november 1932. De boede i mange år i Skolegade 24 i Herning, hvor lillebror Peter Gram af og til kom på besøg med sin familie. Peter boede i Rødovre, så det var den gang en meget lang tur at tage.
Mads døde den 3. november 1964. Netop den dag var
hans bror Peter Gram til begravelse, idet hans nevø Børge Lorentz
Petersen den 1. november tragisk blev dræbt ved en knallertulykke som kun 45-årig.
Peter Gram måtte derfor tage direkte fra
begravelse i Brøndbyvester til den næste begravelse i Herning.
I dødsannoncen skriver enken Mette Pedersen:
"Min kære mand, vor gode far, svigerfar, bedstefar og oldefar, skomager
Mads Kristian Pedersen er afgået ved døden.
Herning d. 3. november 1964.
Mette Pedersen og børnene. Begravelsen foregaar
lørdag d. 7. november fra sygehusets kapel kl. 13,30 og fra kirkegårdskapellet
kl. 14,00"
Arne