24. marts 2008

Nyt slægtled

DSC01188.JPG

Mormor Inger Clausen og mor Anne Katrine Jørgensen med den nyfødte

Askeonsdag den 19. marts 2008 kl. 21.49 fødte Anne Katrine Jørgensen en velskabt dreng efter en hurtig og ukompliceret fødsel, men 10 dage efter terminen.

Vægt: 3.765 gram og længde: 55 cm

Faderen er Keston Williams fra Trinidad og Tobago.

Den lille dreng er den først fødte i den næste generation af familien, og han er 8. generation af familien Jørgensen, hvis stamfader Jørgen Mogensen blev født den 19. marts 1769 i Veflinge, Skovby, Odense.  De 2 Jørgensen’er er altså født på samme dato med 239 års mellemrum.

På morfædrenes side kan familien yderligere føres 1 slægtled tilbage til Jørgen Mogensens forældre Mogens Christiansen (født 1731) og Johanne Hansdatter (født omkring 1735).

På farmødrenes side kan den nyfødtes aner føres helt tilbage til Anders Poulsen (født omkring 1545), Gregers Eskildsen (født 1540), Christen Poulsen (født omkring 1575) og Thomas Sørensen (født omkring 1560). De er alle 15. generation i forhold til den nyfødte, og altså hans tip-11 oldeforældre.

Faderens slægt kender jeg p.t. ikke noget til, så det er et helt nyt kapitel i slægtshistorien.

Arne