7. maj 2007
Interims vejpiqveur
Markus Nikolaisens triste skæbne
Efter en ihærdig søgen i folketællinger og
kirkebøger, så har jeg fundet en del oplysninger frem om Markus Nikolaisen, som
er 3 x tipoldefar til Anne Katrine og Claus på deres farfars mors side.
Slægtsforbindelse
Markus Nikolaisen født 1781 og død 11. december 1843
Nikoline Markusdatter født
24. oktober 1822 og død efter 1880
Ane Kirstine Hansen født 8. marts 1860 og død omkring
1930
Niels Peter Jørgensen født 9. februar 1883 og død 9.
juli 1974
Otto Jørgensen født 15. februar 1916
Arne Bjørn Jørgensen født 10. juli 1949
Claus Bjørn Jørgensen født 29. maj 198
Claus er 3 x tipoldebarn til Markus Nikolaisen
Født
i Husby
Markus er født i 1781 i Husby på Fyn. Det ligger
lidt syd for Middelfart og lige ud mod Lillebælt. Hans forældre er Nikolay Jacobsen og Anne Markusdatter.
Faderen blev født i 1845 i Husby og ernærede sig som husmand og skrædder, og
han døde omkring 1790. Moderen Anne er også fra Husby, og hun blev også født i
1745. Forældrene blev gift omkring 1770.
En
stor søskende flok
Som det var skik den gang, så fik
Anne og Nikolay et barn ca. hvert andet år. Den
hjemmeboende del af børneflokken ser således ud ved folketællingen i 1801:
Friderich Nikolaijsen 21
Ugift Hendes børn Snedker
Marcus Nicolaijsen 19 Ugift Hendes børn Skræder
Juliane Nicolaisdatter 17 Ugift Hendes børn
Hans Nicolaijsen 14 Ugift Hendes
børn Blind
Ane Marie Nicolaisdatter 13 Ugift Hendes børn
Desuden var der 2 søskende mere: storesøster Anne Catrine Nicolaysdatter, født i
1772 og storebroder Jacob Julius Nicolaysen, født
1778 var nemlig flyttet hjemmefra på dette tidspunkt. Anne Catrine
var i 1801 tjenestepige hos kapellan Niels Juel i Assens.
Blinde
Hans bliver musiker
Lillebroder hans, der var blind, blev omkring 1830
gift med Kirsten Jeppesdatter. Hans ernærer sig i
1834 som husmand og musikant. I 1840 er han registreret som husmand, der lever
af sin jord, mens han efterfølgende i 1845 og igen i 1850 er opført som
Musikus.
Hans og Kirsten får ikke nogen børn, men omkring
1842 får de en plejedatter ved navn Ane Hansdatter,
som er under fattigvæsenet i Husby sogn, og hun bor hos dem til efter 1850.
Lillesøster
Ane Marie bliver gift
I 1819 bliver lillesøster Ane Marie gift med husmand
og væver Hans Jacobsen. De bosætter sig i Hjærup, der
ligger i Kerte, som er en lille by 20 km inde i landet ift. Husby. Hans kommer
fra Tanderup, som ligger lige midt imellem Husby og Kerte.
Ane Marie og Hans får 5 børn.
Nicolay dør, og Anne gifter
sig igen
Omkring 1790 i en alder af 45 dør Nicolay, og Anne står tilbage med en stor børneflok, hvoraf
de fleste er mindreårige. Hun gør det, som de fleste andre, der på den tid var
i hendes situation, også gør, nemlig gifter sig igen. Hun bliver omkring 1792
gift med Niels Nielsen, der også er fra Husby, og han er jævnaldrene med hende,
idet han er født i 1744.
Han ernærer sig som husmand og savskærer. De får
ikke nogen fælles børn – de er jo også godt oppe i årene ved giftemålet – og de har nok at se til med Annes første kuld
af børn.
Markus
bliver skrædder
Som 20-årig bor Markus stadig hjemme hos moderen og
stedfaderen i Husby, og han ernærer sig som skrædder, ligesom faderen.
Markus
gifter sig
Omkring 1820 gifter Markus sig med Elise Katrine Johannesdatter, der er født i 1788 i Spesbjerghuse
i Ubberud, der ligger vest for Odense mellem Pårup og Vissenbjerg. På nuværende
tidspunkt har jeg ikke fundet frem til hendes forældre. Hun hedder Johannesdatter ved giftemålet,
men ved de senere folketællinger i 1834 og 1840 er hun registreret med
efternavnet Lund.
De bosætter sig på hendes hjemegn i Spedsbjerg i Ubberud, og de får følgende 5 børn (angivet
med fødselsår):
Nikoline Nikolaisen 1822
Johanne Vilhelmine Nikolaisen 1824
Niels Kristian Nikolaisen 1828
Julius Nikolaisen 1830
Ane Lovise
Nikolaisen 1831
Nikoline, som er det ældste barn, er 2 x tipoldemor
til Anne Katrine og Claus.
Interims vejpiqveur
Ved folketællingen i 1834 har Markus skiftet sin
titel som skrædder ud med den den fine franske titel
"Interims vejpiqveur".
Det betyder ”midlertidig vejbetjent”, dvs. at han på det tidspunkt ikke er
fastansat som vejbetjent, men kun har en midlertidig ansættelse.
Hvorfor en titlen på
fransk? Det kan skyldes, at franskmændene i starten af 1800-tallet var førende indenfor
konstruktion af veje, og også at fransk var Europas førende sprog på dette
tidspunkt. Kort forinden havde Napoleon regeret, og Danmark havde været på hans
side. Som bekendt tabte Napoleon til englænderne, som derefter overtog den
europæiske føring.
Ved den efterfølgende folketælling i 1840 så er Markus
blevet fastansat, men nu er titlen på dansk, så nu hedder det knapt så
imponerende: vejbetjent.
Tragisk død
Han bliver afskediget som vejbetjent efter 1840. Han
er på det tidspunkt omkring 60 år, og det fremgår ikke kirkebogen, om det er en
frivillig pensionering eller om det er en egentlig afskedigelse. Elise og
Markus bor stadig i Spedsberghuse i Ubberud.
Imidlertid sker der det, at han den 11. december begår
selvmord ved at hænge sig ude i sin egen lade. Af Kirkebog for Ubberup, Odense,
Odense står som bemærkning ved hans død: ”Han
var hængt i en Loe i sit eget Huus
- vistnok af Tungsind.”
Han blev 62 år.
Han blev begravet den 17. december 1843, men det
fremgår ikke af kirkebogen, om det var på kirkegården. Det, at han blev
begravet allerede 6 dage efter selvmordet, antyder dog, at begravelsen er
foregået på normal vis.
Om
selvmord
Uddrag fra ”Slægtsforskerens ABC” af Jørgen Green:
Ifølge Danske Lov 2-10-4 fra 1683 måtte præster ikke
kaste jord på eller holde ligprædiken over personer ”der har myrt sig
selv med Villie”. Det betød, at indtil 1867 måtte
folk, der havde taget sig af dage, ikke begraves på en kirkegård, med mindre
man kunne bevise, at den døde ikke havde været sig selv, da selvmordet skete.
Hvid det havde været tilfældet, så kunne præsten får en særlig tilladelse til
at gennemføre begravelsen.
Det var meget alvorligt ikke at blive begravet på
kirkegården, for ifølge folketroen kunne man ikke rigtigt finde hvile og komme
i himlen, hvis man ikke blev begravet på kirkegården. Derfor er der mange sagn
om selvmordere, som går igen. Mange mente også, at selvmordere ikke måtte
klædes ligtøj, men skulle begraves i det, de havde
haft på, da de døde.
Nogle steder brugte man også at lægge f.eks. rebet,
som vedkommende havde hængt sig med, ned i kisten sammen med den kniv, som blev
brugt til at skære liget ned med, og sammen med en spåne
fra bjælken, som den døde havde hængt sig i.
Der er eksempler på, at lavsmedlemmer
nægtede at bære et medlems kiste, hvis han havde begået selvmord.
Hvis et dødsfald skete under omstændigheder, hvor der
kunne være tale om selvmord, ulykke eller drab, så blev der foretaget en
politimæssig undersøgelse, og udarbejdet en medicolegal
dødsattest, som er lidt mere omfattende end en almindelig dødsattest. Fandt man
også ud af, at der var tale om selvmord, undersøgte myndighederne også, hvad
grunden kunne være.
Før 1919 er synsforretninger om selvmord og
usædvanlige dødsfald dokumenteret i fogedprotokoller, som en del af
retsbetjentarkiverne, der afleveres til landsarkiverne.
Afslutning
Det har givet en del arbejde at finde frem til
ovenstående oplysninger. Nogle af vanskelighederne skyldes de mange
stavningsformer af navnene, og med navne som Markus Nikolaisen er der ekstra
mange muligheder.
Hans navn er fejlagtigt tolket som Marius i
renskriften af folketællingen 1787. Det gav mig en hel del problemer at finde
gennem dette, og det var faktisk først med den betydeligere kraftigere søge
funktion i Arkivalier Online (hvor de indscannede
folketællinger kan findes), som gav mulighed for at søge bredere, og som dermed
gav løsningen. Ved samme folketælling er
hans moders navn også opført som Mariusdatter, i
stedet for det korrekte Marcusdatter.
Af ovenstående ses også, at hans morfader hedder
Marcus, og ham skal jeg på jagt efter. Desuden vil jeg på et tidspunkt tage til
landsarkivet i Odense, for at finde frem til politirapporten om hans selvmord.
Links
Her kan du læse mere om Husbys historie:
Her er et
link til viden om Ubberud:
http://www.sogn.dk/ubberud/