22.
februar 2007
Historien om Jørgen Mogensen
Ved søgning i kirkebøger og folketællinger som de primære oplysninger kan man få mange spændende og grundliggende oplysninger om sine forfædre. Den historie drejer sig om, hvad jeg indtil nu har fundet frem til vedrørende Jørgen Mogensen og hans familie.
Familieforbindelsen
Mogens Christiansen
Jørgen Mogensen
Mogens Jørgensen
Jesper Jørgensen
Niels Peter Jørgensen
Otto Jørgensen
Arne Bjørn Jørgensen
Claus Bjørn Jørgensen
Jørgen Mogensen er 3 x tipoldefar til Anne Katrine og Claus Bjørn Jørgensen
Jørgens fødsel
Jørgen Mogensen blev født den 17. marts 1769 i Veflinge sogn, Skovby Herred, Odense Amt. Hele denne gren af familien boede, og en stor del bor stadig i der nordvestfyske område. Hans forældre er Mogens Christiansen f. 1731 og Johanne Hansdatter f. omkring 1735. Faderen var bonde i Veflinge ifølge folketællingen i 1787, og Mogens havde en 6 år yngre broder Christian. Moderen døde, og som skik brug var dengang, så giftede faderen sig kort efter igen med Margrete Knudsdatter f. 1746. På en gård var der både brug for en mand og en kone, for at tingene kunne hænge sammen.
På gården havde faderen og stedmoderen i 1787 også en tjenestepige Giertrud Nielsdatter, som var 24 år.
Anna Marie Rasmussen
Anna Marie Rasmussen, der er født den 1. december 1773 i Veflinge. Hun var datter af Rasmus Sørensen og Giertrud Marie Larsdatter. Rasmus var husbonde i Veflinge, og de havde et husmandssted i Vade by nær Veflinge. Anna havde en storebror Søren f. 1770 og en lillebror Lars f. 1781, og i huset var desuden i 1787 tjenestekarlen Søren Rasmussen, der også var national soldat, og tjenestepigen Kirsten. Desuden boede Rasmus betydelige ældre søster Karen Sørensdatter f. 1709 også i huset.
Jørgen og Anna bliver
gift
Jørgen og Anna har sikkert kendt hinanden hele livet. Jørgen er 4 år ældre end Anna, og de er vokset op ganske tæt på hinanden. De har formentlig været ude at tjene på andre gårde, men det har jeg pt. ikke fundet oplysninger om.
I slutningen af 1808 bliver Anna gravid, og den 8. april 1809 føder hun sønnen Christen, der bliver døbt i Veflinge kirke den 23. juli 1809. Jørgen bliver udlagt til barnefader, og han er også med til dåben.
De fleste valgte på det tidspunkt, at blive gift inden det første barn blev født, men for Anna og Jørgen blev det omvendt. Det blev gift sidst på året, nemlig den 1. november 1809 i en forholdsvis moden alder, idet Anna da var 33 år og Jørgen var 40 år. De var allerede flyttet sammen i Langbjerghuset i Veflinge, hvilket fremgår af indtegningen i kirkebogen i forbindelse med brylluppet. På det tidspunkt brugte man latinske betegnelser, og et bryllup blev betegnet som copulati, en fødsel som baptization, og et dødsfald som sepultus. Som vidner ved brylluppet var Jens Sørensen og Morten Nielsen, begge af Veflinge tilstede.
Jørgens stillings betegnelse var på dette tidspunkt husmand.
Veflinge kirke, hvor mange af familiebegivenhederne fandt sted
De næste børn
Allerede et år efter brylluppet fik de en søn mere, nemlig Jesper, der er født den 4. december 1810. Navnet Jesper bliver i de kommende generationer brugt flittigt.
Der går et par år, inden den næste søn bliver født, og det sker den 17. september 1814. Han får navnet Mogens. Den lille Mogens har desværre ikke noget godt helbred, og han dør allerede et halvt år senere, nemlig den 8. maj 1815. Børnedødeligheden var stor dengang, og i en del tilfælde så døde moderen også i forbindelse med en fødsel.
Anna bliver imidlertid hurtigt gravid igen, og den 8. februar 1816 føder hun igen et drengebarn, som også bliver døbt Mogens. Det var almindelig skik dengang, at hvis et navngivet barn døde tidligt, så fik det næste barn af samme køn det samme navn. Den nyfødte søn Mogens Jørgensen kan man kalde en slags stamfader til Jørgensen familien, idet han var den første som bar efternavnet Jørgensen, og at man herefter overgik fra at bruge faderens fornavn som børnenes efternavn, og til at fastholde det samme familieefternavn. Selv er jeg i lige mandlig linie 5. generation af efterkommere af Mogens Jørgensen, og min søn Claus tilhører den 6. mandlige generation af Jørgensen.
Jeg har rigtig mange informationer om Mogens, bl.a. om straffesagen mod ham i 1860. De kan findes andetsteds på denne webside.
I forbindelse med Mogens fødsel oplyses, at Jørgen er arbejdsmand.
Jørgen dør
Tragedien rammer imidlertid kort efter Mogens fødsel den lille familie: Jørgen dør 1 uge efter sønnens fødsel, nemlig den 15. februar 1816, og han bliver begravet i Veflinge kirke den 23. februar.
Det er en katastrofe for Anna, der som 43-årig står alene med et nyfødt barn, og 2 mindreårige. Hvad skal hun gøre? I andre grene af familien er der sket det, at konen må flytte på fattiggården som almisselem, og i andre tilfælde har de kunne flytte ind hos et familiemedlem.
Anna bliver gift igen
Anna finder en 3. mulighed, som også var den mest almindelige på dette tidspunkt: hun bliver gift igen, og det sker allerede den 8. juni 1816, altså kun 4 måneder efter den 1. mands død. Den ny mand hedder Niels Pedersen, og han er 38 år gammel. De bliver gift i Veflinge kirke. Jeg har ikke fundet frem til, at Anna og Niels får børn sammen.
Mogens bliver
konfirmeret
Børnene kom hurtigt ud for at tjene på nabogårdene, og i
dette tilfælde, så blev Mogens allerede i 1929 som 13-årig tjenestekarl hos
Niels Madsen i Søndersø. Da han året efter skulle konfirmeres, så skete det
derfor også i Søndersø kirke den 26. april 1830.
Niels og Anna dør
Niels dør den 2. januar 1830 som 52-årig (det er angivet som 56 år i forbindelse med dødsfaldet), og Anna dør nogle år senere den 13. november 1833 kort før sin 60 års fødselsdag.
Arne Bjørn Jørgensen
Supplement:
Veflinge kirkes historie
Kilde: http://www.veflingesogn.dk/KirkensHistorie.htm
Veflinge
Kirke er med sin høje alder det ældste af vore huse i byen. Den er
samlingsstedet i sognet for både de glædelige og de sørgelige begivenheder. Her
døbes de små, unge konfirmeres, de voksne giftes, og her begraver vi vore døde.
Desuden er der hver søndag gudstjeneste.
Veflinge Kirke mellem Odense og Bogense ligger højt og består af et romansk
skib samt et sengotisk langhuskor,
våbenhus og tårn. Det romanske skib er opført af rå kamp på en kvadersokkel.
Det sengotiske langhuskor
er opført af tegl, men med brug af meget kvadermateriale. Indvendig på den blændingsprydede
korgavl findes rester af murede piller, som sikkert
har båret en messeklokke. Det svære tårns underrum er
afskilt til gravkapel for den første friherre af baroniet Holstenshus.
- Altertavlen er et snitværk fra højrenæssancen fra
omkring 1605-14 med våben for den ældre Corfitz Ulfeldt og et maleri,
"Opstandelsen". Døbefonten er en moderne sandstensfont. Prædikestolen
er et enkelt ungrenæssancearbejde fra 1572 med våben
for Otto Brahe og Beate Bille. I et af fodfelterne
står "Malet af Peder Ifuersen". De to
klokker er fra henholdsvis 1801 og 1847. I koret en glimrende gravsten fra 1591
over Axel Brahe og hans hustruer Mette Gøye og
Kirsten Hadenberg.