Den ældste slægtsgren
Den hidtil ældste slægtsgren som er fundet går tilbage til 1540 og vedrører
Gregers Eskildsen, som er 10 x tipoldefar til Anne Katrine og Claus. Oplysninger
om de ældste slægtled er noget usikker, og kun i kraft af, at det drejer sig om
præstefamilier finder der få og sparsomme oplysninger om dem.
Kilden til disse oplysninger er først og fremmest Slægtsbogen for
efterkommere efter Claus Poulsen. Derudover har jeg via korrespondance med en
række andre slægtsforskere modtaget værdifulde og spændende oplysninger om
personerne, hvilket fremgår af kildehenvisningerne.
Slægtsskabet mellem Gregers Eskildsen og Anne Katrine og Claus går over 14
generationer, og et spænd på omkring 440
år mellem fødslerne.
1. Gregers Eskildsen
2. Eskild Gregersen
3. Ane Eskildsdatter
4. Sidsel Nielsdatter
5. Niels Jacobsen
6. Niels Nielsen
7. Anne Nielsdatter
8. Anne Nielsdatter Maagaard
9. Mariane Madsdatter
10. Mads Marcussen
11. Mariane Martine Marie Marcussen
12. Claus Clausen
13. Inger Clausen
14. Anne Katrine Jørgensen og Claus Bjørn Jørgensen
Første Generation
1. Gregers1 Eskildsen,[1] #973, født 1540, stilling Sognepræst i Hove,
Vandfuld Herred, død 6. august 1600 i Lomborg, Skodborg, Ringkøbing.[2]
Børn:
2. i. Eskild2 Gregersen #971.
Anden Generation
2. Eskild2 Gregersen,[3] #971, (Gregers1
Eskildsen) født i Hove, Vandfuld sogn, Ringkøbing Amt,[4] stilling Sognepræst i Rom Sogn, Skodborg Herred,
død 1645 i Lomborg, Skodborg, Ringkøbing.
Han blev gift med Anna
Jørgensdatter,[5] #972, født omk 1575 i Lomborg, Skodborg,
Ringkøbing, stilling Præstekone.[6]
Børn:
3. i. Ane3 Eskildsdatter #961 født 1600.
ii. Anne Eskildsdatter,[7] #4802, født omk 1605.
Hun blev
gift med Willads Lauridsen #4803, gift 1671, født omk. 1600 i Rom
præstegård, (søn af Laurids Andersen #4804) død 1699, begravet 17 jul 1699 i Nørre Lem
kirkegård. Willads: En anden datter Anne
Eskildsdatter var gift med en spændende mand, der hed Willadz Lauridsen, der
stammede ud af den halvadelige slægt.
Villads
Lauridsen siges at være født tidlig i 1600 tallet i Rom præstegård som søn af
Laurids Andersen, der ifølge tillæg til Wibergs præstehistorie, var sognepræst
i Rom ved Lemvig fra 1619.Navnet Villads kan eventuelt skyldes, at faderen
efter gammel skik kan have været gift med en datter af eller enke efter
forgængeren i embedet, Villads Christensen, som var præst i Rom sogn fra 1584.Villads
Lauridsen nævnes i Viborg Landstings Dombog 1647 som boende i gården Sodborg i
Rom sogn. Han har formentlig været tilsagt som vidne eller sandemand i en sag ved Landstinget. Villads Lauridsen
har højst sandsynligt været gift mere end en gang, men i 1671 blev han i en høj
alder gift med Anne Eskildsdatter, der var datter af Eskild Gregersen, præst i
Lomborg fra 1602 - 1645.Der skal have været ni børn i ægteskabet.Villads
Lauridsen døde i 1699 og blev den 17. juli begravet ikke i Rom, men på Nørre
Lem kirkegård.
NB: I en
enkelt slægtsbog anføres det, at Villads er far til den Laurids Villesen, der i
1710 fik fæste på Hauskov i Gudum. Det er forkert. Præstesønner blev ikke
indkaldt til hæren og Laurids var kvitteret fra hæren, da han i 1710 ankom til
Hauskov.
Tredje Generation
3. Ane3 Eskildsdatter,[8] #961, (Eskild2
Gregersen, Gregers1 Eskildsen) født 1600,
stilling præstekone i Ringkøbing, død 1651 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing,
begravet i Gravsten lå som gulvsten i Idum Kirke. Gravsten i Idum kirke med teksten 'Herunder
hviler gudfrygtig Kvinde Ane Eskisdatter, som boede og døde i Idum
Præstegaard'.
Hun blev gift med (1) Niels
Christensen Ringkjøbing,[9] #960, født 1560 i Ringkøbing, stilling Måske
lærer eller rektor ved latinskole, død 11 jan 1636 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing,
begravet i Østre side af Våbenhuset i Idum kirke. Niels: På hans gravsten står :
Herunder hviler hæderlig og vellærde Mand, Niels Christensen Ringkøbing, forud
Sognepræst til Idum Kirke'.
I midten af gravstenen står : Gud
give hannem en glædelig Opstandelse paa den yderste dag, ætatis suæ 76 IHS'.
Der var også billeder af begge i
kirken. Billederne fandtes endnu i 1766, men de er nu forsvundet.
Da det såvidt vides er det eneste
Epitafium, der nogensinde har haft plads i Idum kirke, forekommer det
sandsynligt, at Niels Christensen Ringkjøbing og hans hustru enten har været
ret velhavende eller også meget afholdte i sognet.
Matriklen af 1688:
Om hr. Niels Christensen
Ringkøbing beretter den gamle Liber Daticus:
Hr. Niels Ringkøbing Christensen
blev Præst i 1624, døde den 11. Januar 1636, var Præst her i 12 Aar, ligger
begravet paa Kirkegaarden hos sin salig Hustru Ane Eskisdatter - død 1651 - paa
den østre Side af Vaabenhuset, hvor begge Ligsten endnu findes, saavel som
begges Contrafeier i Kirken; han havde været Kapellan 4 a' 5 Aar hos bemeldte
Hr. Jørgen Vandborg.
Med Hensyn til ovennævnte
Kapellantid er der nogen Uoverensstemmelse med Hr. Knud Nielsens
Herredsindberetning som siger, at Hr. Niels kom 1623 og forestod det baade med
sin Formand og siden i 13 Aar. Vibergs Præstehistorie har ogsaa 5 Aars
Kapellanstid, men tillige den Mærkvær-dighed, at han blev Student 21, skønt han
efter ovenstaaende er kommet her som Kapellan 1619
Det sandsynligste er antagelig,
at 21 er en Trykfejl for 81, saa han er Student fra Ribe 1681, hvad der ifølge
den Alder - 76 Aar - som nævnes paa hans Gravsten, er ret trolig, thi efter
denne var han 1681 21 Aar gammel.
Forklaringen paa, at han først
kom her til Sognet som Kapellan i en alder af ca. 60 Aar, er rimeligvis en den
Gang ikke sjælden Ting, at han har været Lærer eller Rektor ved en Latinskole
et eller andet Sted i ca. 30 Aar, og at hans Komme til Kaldet her skyldtes, at
han skulle have det lettere paa sine ældre Dage.
Man ser da ogsaa i Vibergs
Præstehistorie, at han er kaldet hertil som Kapellan med Ret til at blive
Kaldet.
Hr. Jørgen Pedersen havde da
været Præst her i ca. 50 Aar.
Den ene af de omtalte Gravsten
(Hustruens) laa i lang Tid som Gulvsten i Vaabenhuset, hvorved Indskriften er
blevet omtrent afslidt, men for ca. 65 Aar siden kunde der om dens Rand læses:
Herunder hviler gudfrygtig Kvinde
Ane Eskisdatter, som boede og døde i Idum Præstegaard
Den anden er ituslaaet, men dog
nogenlunde læselig. Omkring dens Rand staar:
Herunder hviler hæderlig og
vellærde Mand, Niels Christensen Ringkøbing, forud Sognepræst til Idum Kirke.
I Midten staar:
Gud give hannem en glædelig
Opstandelse paa den yderste Dag, Ætatis suæ 76 IHS
De ligger nu begge omtrent paa
deres oprindelige Plads. De ovennævnte Billeder fandtes endnu i Kirken 1766,
men er siden fuldstændig forsvunden. Da det, saa vidt vides, er det eneste
Epitafium, der nogensinde har haft sin Plads i Idum Kirke, ser det ud til, at
disse Præstefolk enten har været ret velhavende eller meget afholdt i Sognet.
ses opført for Idumlund, for de to halvgårde
1. Niels Bertelsen 6 td
4 skp. 3 fdk.1 alb.
2. Peder Rasmussen 8
- 1 -
1 2 -
"svarende til Christen Linde".
Børn:
4. i. Sidsel4 Nielsdatter #940 født 1625.
Hun blev gift med (2) Niels
Christensen Mejrup,[10] #962, gift i Giftemål med Anne usikkert, født Omk
1597, stilling Sognepræst i Idum kirke.
Fjerde Generation
4. Sidsel4 Nielsdatter,[11] #940, (Ane3
Eskildsdatter, Eskild2 Gregersen, Gregers1 Eskildsen) født 1625 i Idum Præstegård, død nov
1694 i Idumlund, Idum Sogn,[12] begravet 2 dec 1694 Idum, Ulfborg,
Ringkøbing. I Idumlund, 6 km vest for
Holstebro, lå i 1600-tallet to gårde. På den største boede ved
matrikeloptagelsen i 1664 selvejerbonden Jacob Sørensen med sin kone Sidsel
Nielsdatter og deres tre små børn; tre år senere døde Jacob. - Dengang som
siden var det svært at sidde ene på en gård, så efter godt et årstid giftede
Sidsel sig med ungkarl Peder Rasmussen, og to år efter, i 1671, fødtes deres
eneste barn. Efter tidens navneskik døbtes drengen Jacob efter moderens afdøde
mand; på den måde blev navnet bevaret ved gården, selvom den mandlige
slægtslinie blev afbrudt.
Hvordan det gik familien i
de næste årtier, ved man ikke, fordi skifteretsdokumenterne er gået tabt; man
må nøjes med at formode, dels ud fra bøndernes stilling i almindelighed i denne
periode, dels ud fra dokumenterne i den retssag, hvor Peder Rasmussen i 1714
mistede sin gård, og hvor han med rette omtalte sig selv som "mig
ældgamle, fattige mand".
Det var åbenbart gået stærkt
tilbage med økonomien i Peders tid på gården, muligvis satte han sig i gæld
allerede ved overtagelsen, og dertil kom de tyngende skatter og afgifter på
landbruget. I 1694 døde Sidsel; det har betydet udgifter til begravelse, samt
udbetaling af arvelodder til børnene fra hendes første ægteskab. For at
nedbringe sin gæld er Peder på et eller andet tidspunkt blevet nødt til at
skifte status fra selvejer til fæstebonde. - Hidtil havde kun
"herligheden", dvs. ret til jagt og fiskeri på ejendommen, ret til
tilsyn med gårdens drift, samt en vis årlig afgift i naturalier (korn, smør og
et svin), tilhørt herremanden. Men nu har Peder måttet afstå
"bondelodden", dvs. selvejet, til herskabet og er blevet fæstebonde.
Peder indgik nyt ægteskab
med Mette Lund, for heller ikke en mand kunne sidde ene på en gård. Om dette
ægteskab ved man kun, at det var barnløst. Da Mette døde i foråret 1714, måtte
Peder ud at låne penge for at give hende en hæderlig begravelse, og for at
klare denne gæld gav han sig til at betale med naturalier fra gården, dvs. dele
af besætning, indbo og redskaber. - Har det mon rablet for den gamle mand, så
han har glemt, at han ikke længere var selvejer?
Mig ældgamle, fattige mand
Vi ved det ikke. Hvad vi
derimod ved, er, at godsejer Frands Linde til Pallesbjerg ved Ulfborg i august
1714 indstævnede sin bonde Peder Rasmussen fra Idumlund for Herredstinget, for
at han der kunne gøre rede for alt det, som han i tiden mellem hustruens
begravelse og skiftets påbegyndelse havde bortfjernet fra fæstegården. En
yderligere anklage gik på "husenes brøstfældighed og avlens
forsinkelse", samt andet han kunne være sin husbond skyldig. - Ved
retsmødet den 29. august var hovedvidnet Peder Rasmussens tjenestekarl fra om
vinteren; han kunne opregne en alenlang liste over bortfjernede effekter, lige
fra "en sortblisset hest i fjerde år med to hvide bagfødder", samt 9 andre
dyr fra besætningen, til 10 tønder korn og en del nødvendige avlsredskaber.
Desuden noget indbo, bl.a. et jernbeslået skrin og et hængeskab i stuen.
Det er tydeligt, at man her
står overfor en ribbet gård. Har Peder handlet i tillid til, at herskabet boede
så langt væk, ca. 30 km, at hans fjernelse af løsøre ikke ville spørges? Eller
har han haft uvenner, som var ivrige efter at angive ham? - Om det kan vi kun
gisne. Hvad der imidlertid har interesse i Bjerre-sammenhæng er, at Peder i
retten anførte, at "den sortblissede hest bekom hans søn i Bierre i
Sir" til gengæld for penge, faderen skyldte ham. Peders eneste søn Jacob
boede altså her i 1714 i gården Bjerre i Sir.
Iøvrigt anførte Peder til
sit forsvar, at han ikke kunne gøre fuldt rede for det bortkomne, da han var så
syg, at han ikke kunne gøre rede for sig selv, langt mindre føre noget bort
eller anmode andre om at gøre det. - Kanske han har haft svigagtige
medhjælpere, der har benyttet sig af en gammel syg mands svaghed?
Ved næste retsmøde fremlagde
Peder en svarskrivelse, hvori han påberåbte sig, at alt hvad der var sket, var
sket af pur nødvendighed. Han sluttede med en bøn til dommeren, at såfremt
"den gode husbond", altså herremanden, ikke vil lade sagen falde, at
dommeren da vil "anse min Enfoldighed og være mig ældgamle, fattige mand
til Rette behjælpelig, som Gud igen vil belønne, og jeg forbliver hans skyldige
Tjener".
Peders ydmyge bøn hjalp dog
ikke stort. Den høje dommer så sig ikke i stand til "at anse" den
gamle fæstebondes enfoldighed som tilstrækkelig grund til benådning. Dommen
lød, at Peder Rasmussen havde opført sig formasteligt og efterladt sin husbond
en så godt som øde gård. Han dømtes til at skaffe alt det bortfjernede tilbage,
samt betale skyldig landgilde sammen med processens omkostninger, og - værst af
alt - han havde forbrudt sit fæste.
Hermed forsvinder forfader
Peder Rasmussen ud af sagaen. Lige så anonymt som han træder ind, ligeså
ubemærket træder han ud. Man har ikke kunnet finde hans fødeår og - sted, men
regner med 1640- 45. Og lige så lidt kender man hans skæbne efter dommen. Han
blev ikke begravet i Idum sogn - og heller ikke i Sir, hvor man kunne have
ventet at finde ham på nådsensbrød hos sønnen Jacob i Bjerre. Den
"ældgamle, fattige mand" går bort uden at efterlade sig spor.
Hun blev gift med (1) Jacob
Sørensen,[13] #939, også kendt som Jacob Idomlund, også kendt
som Jacob Sørensen Qvistgaard,[14] gift 1655 Idum, Ulfborg, Ringkøbing,[15] født 1625 i Idumlund, Idum Sogn, (søn af Søren
Christensen #942) stilling Fæstebonde, Idomlund, død 1667 i
Idum, Ulfborg, Ringkøbing, begravet 16 sep 1667 i Idum, Ulfborg,
Ringkøbing. Jacob: Nævnes i
skattelisterne 1650 og kalder der af og til Jacob Kvistgaard
I marts 1664 ses Jacob Sørensen
som gårdmand/selvejer i Idumlund. Af det ansatte 8 Td. 1 skp. 2 fdk. 2 alb. var
de 4-2-2-2- hans eget, mens herlighedsværdien 3 td. 7 skp. ejedes af salig Ove
Gjeddes arvinger.
Der svaredes da:
1/2 td. rug, 1 1/2 pund smør, 1
svin, 1 mark vognpenge samt 12 skilling i Ledding.
Børn:
i. Niels5
Jacobsen,[16],[17] #926, født 7 mar 1660 i Idumlund, Idum Sogn, døbt
7 mar 1660 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, stilling Asp Præstegård i fæste, død
omk apr 1742 i Asp, begravet 15 apr 1742 på Asp kirkegård. Mange retssager og kontroverser med den
daværende præst for Asp. Ølby og Fousing menigheder Jacob Schive, der var en
forhadt mand på egnen. Af en anklage fra 1727 ses bl.a. at han ofte fra
prædikestolen skældte folk ud, og sågar slog både kvuinder og børn med sin
stok. Han drak også, endda på helligdage, så det er forståeligt, at Niels
Jacobsen har haft sit besvær med ham.
Modtaget fra Bent Bjerre Bach:
I 1688
var det lykkedes for provsten, Peder Rasmussen, da sonepræsten i Ølby døde, at få sammenlagt Ølby-, Asp- og
Vejrum sogne til et stort sogn. Provsten flyttede til Ølby, derved blev Asp
præstegård fri og kunne fæstes bort.
Niels
Jacobsen blev den første fæster. Man får et indtryk af, hvordan gården så ud på
hans tid i præstens indberetning fra 1690.
Annexgården
udi Aspe: Dens Bygninger ere 4 Huuse, 1 Salshuus, 1 Ladehuus, 1 Fæ- og
Staldhuus og 1 Faarehuus. Dens Landgilde er 2 Td. Rug , Byg og 1 Td Havre.
Sæden er 4 Td, Rug og 1 Td. Byg og 3-4 Td. Havre. af den gives aarlig Gjesteri
til Lundenæs Slot 1 Rd.24 Skilling saa og Rentepenge af Bygningerne til
Børnehuuset i København 6 Rd. aar lig, desligest til Dragonhest, naar paabydes,
som af en anden Præstegaard. De tilliggende Agre og Marker: Paa Di-agre ligger
2 Steds 5 Agre, Østerby Højjord paa et sted 8 Agre vesten for Østerby Høje til
Bækken med Enderne 2 Agre paa Kirkebjerg et Fald 9 Agre og i et andet Fald ibd.
9 Agre, paa Krogagre 7 Agre, paa Glamerhøje Jord 2 Agre, udi Katting 2 Agre,
paa Vejager 6 Agre, paa Øtoft 3 Agre, østen for et Fald kaldet Vinger. Alt det
andet Jord Gaarden tilhører ligger for sig selv omkring Kirken norden, østen og
vesten østen for Laden, sønden og sydøst for Gaarden og haver ingen Navne. Enge
til Gaarden er alleneste det, som ligger bag Kaalhaven, og Siden ud mod Bækken ved den østre og nørre
Side for Gaardens Agerender; men ved den vester og sønder Side er det alt
sammen til Gaarden langs ud med Bækken til Nørby Vej.
Blandt
Aspbønderne var det især Niels Jacobsen, der som præstegårdsforpagter var udsat
for den gale præst, Jacob Schives chikanerier. På grund af præstens store
udgifter til processer, forlangte amtet, at Niels sendte alle gård-ens afgifter
direkte til amtstuen - til dækning af bl.a. præstens bøder. Dette fandt præsten
sig ikke godvilligt i, Han lod det gå ud over vor stakkels ane, der da også var
medunderskriver af den klage til øvrigheden, der senere resulterede i, at Jacob
Schive blev afsat. Det var for øvrigt anden gang. Sagen omtales i Hardsyssel
Årbog 1924 side 38-62.
Niels
Jacobsen omtales af P. Christensen i sognebogen for Ølby, Asp og Fou-sing
sogne:
Asp
Præstegaard 1689, da Præsten Peder Rasmussen flyttede til Ølby, fik et Par unge
Folk fra Idum Asp Præstegaard i Fæste. Mandens Navn var Niels Jacobsen, han var
født i Idumlund, Søn af Jacob Sørensen og Sidsel Nielsdatter og Halvbror til
Jacob Pedersen i St. Bjerre i Sir. Hans Kone, Maren Sørensdatter, var født i
Høgsberg i Idum, hvor hendes Fader Severin Nielsen, der i sine yngre Dage havde
været Skriver hos Sysselprovsten, Henrik Lange til Dejbjerglund, og hvis
egenhændige Navn findes i mange Kirkeregnskabsbøger. Niels og Maren havde
mindst 6 Børn, Antallet kan ikke siges helt bestemt, da kirkebogen fra den Tid
ikke er bevaret.
En Søn,
Jacob, kom til Kjærsgaard i aur, en kom til Birkild, den yngste, Niels, fik
Præstegaarden efter dem, en af Pigerne kom til Bastrup og en til Skræddergaard,
saa der er endnu Efterkommere af dette Ægtepar i Asp Sogn. Paa deres ældre Dage
havde de stor Fortræd af den saa ofte omtalte Præst, Jacob Schive, hvis
Opfindsomhed i Chikanerier søger sin Lige, og da Niels Jacobsen af Øvrig-heden
havde faaet Paabud om at levere Afgiften af Gaarden paa Amtstuen til Dækning af
lidt af Hr. Jacobs mange Procesudgifter og Bøder, som aldrig var til at faa fra
Præsten selv, saa var der jo rig Anledning til Overfald paa Niels, der
begribeligvis ikke ville betale begge Steder. Først efter Hr. Jacobs Død blev
han fri for disse Plagerier.
Asp
Præstegaard opføres i Matrikelen fra 1688 med: 4 Tdr. 6 Skp. Hk.
Da Maren
dør i 1729 gifter Niels sig sikkert igen. I et skifte ses at Mette Nielsdatter
salig Niels Jacobsens i Asp Præstegård nu bor i Fabjerg Mølle.
(B8-1079,
s. 371)
Niels dør
i 1742 og begraves den 15. april på Asp kirkegård.
I et
notat i tingbogen nævnes: at en Anna Nielsdatter, der er født 1693 måske i Asp,
har en bror Niels Nielsen, der er fæster i Asp Annexpræstegård - Niels
Jacobsens datter?
I et
skifte afholdt den 16. oktober 1755 efter Gjertrud Christensdatter gift med Jens
Ovesen i Paakier i Hygum ses det at arvingerne var:
Afdød
bror, Peder Christensen Sdr. Vinkels børn: Christen, Niels, Mads, Jens, Morten og Mette Kirstine.
En søster
Anne Christensdatter salig Tollergaard i Frøjkmølle.
Afdød
bror, Niels Christensen Overlunds (Naur) børn: Jens Nielsen.
Han blev
gift med (1) Maren Sørensdatter,[18] #927, gift 2 apr 1689 i Idum kirke, Ulfborg
Herred, født 1665 i Hestbjerg, Idum sogn, (datter af Søren Sørensen #943 og Inger Andersdatter #945) døbt 19 mar 1665 i Idum kirke, Ulfborg
Herred, død 1730 i Asp.
Han blev
gift med (2) NN,[19] #4811, gift efter 1730.
Hun blev gift med (2) Peder
Rasmussen,[20],[21],[22] #941, gift 27 jun 1669 i Idum kirke, Ulfborg
Herred, født omkring 1648 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, stilling Gårdejer i
Idum, død 1714 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, begravet 4 mar 1714 i Idum,
Ulfborg, Ringkøbing. Peder: Jacob
døde 1667, og hans kone Sidsel Nielsdatter sad alene tilbage på gården. Det var
dengang ikke muligt at drive en gård uden en ægtefælle. Efter kort tid rykkede
altid en ny ind - også hos Sidsel. Det var ungkarlen, Peder Rasmussen. Han blev
en kendt mand på egnen. Han var ofte bisidder på herredstinget for sine naboer,
og han var kirkeværge, så det skulle være muligt at finde hans underskrift.
Peder var ikke fæstebonde, derfor
klarede han sig dårligt i de slette år efter de tre svenskekrige. Landets
økonomi var så dårlig, at kongen udskrev ekstra skatter - kopskatter m.fl.
NB. Peder Rasmussen og Sidsel
Nielsdatter blev forældre til bl.a. Jacob Pedersen Bjerre fra Bjerre i Sir
- Forfar til alle i den talrige
Bjerreslægt, hvis historie findes i Slægtsbogen Bjerreslægten, som du kan låne
på alle biblioteker.
I Idumlund, 6 km vest for
Holstebro, lå i 1600-tallet to gårde. På den største boede ved
matrikeloptagelsen i 1664 selvejerbonden Jacob Sørensen med sin kone Sidsel
Nielsdatter og deres tre små børn; tre år senere døde Jacob. - Dengang som
siden var det svært at sidde ene på en gård, så efter godt et årstid giftede
Sidsel sig med ungkarl Peder Rasmussen, og to år efter, i 1671, fødtes deres
eneste barn. Efter tidens navneskik døbtes drengen Jacob efter moderens afdøde
mand; på den måde blev navnet bevaret ved gården, selvom den mandlige
slægtslinie blev afbrudt.
Børn:
ii. Jacob Pedersen,[23],[24],[25],[26],[27] #4801, født 15 feb 1671 i Idum, Ulfborg,
Ringkøbing, døbt 15 feb 1671 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, stilling
fæstegårdsmand, Store Bjerre, Sir, død apr 1737 i Sir, begravet 22 apr 1737 i
Sir. Peder Rasmussen og Sidsel
Nielsdatter blev forældre til bl.a. Jacob Pedersen Bjerre fra Bjerre i Sir - Forfar til alle i den talrige Bjerreslægt,
hvis historie findes i Slægtsbogen Bjerreslægten, som du kan låne på alle
biblioteker.
Bjerreslægten
i Sir Sogn
Med dette
ægtepar, Jacob Pedersen og Margrethe Christensdatter, begynder Bjerre-slægten i
Sir. Jacob og Margrethe var unge folk, da de giftede sig, og en børneflok på
syv voksede op i Store Bjerre; de kom alle "godt i vej". Ældste søn,
Christen, opkaldt efter Margrethes far, den tidligere mand i gården, overtog
den vestre halvpart af fødegården, mens den to år yngre Peder, opkaldt efter deres
farfar i Idumlund, fik naboejendommen Lille Bjerre i fæste. Tre døtre, Kirsten,
Sidsel og Maren, opkaldt efter mormor, farmor og mors stedmor, blev alle godt
gift.
Den yngre
Peder, ja, for her måtte forældrene for at klare navnekabalen med opnævning til
begge sider, lade to drenge døbe med samme fornavn, fik den østre halvdel af
Store Bjerre i fæste efter forældrene. - Tilbage i 1625 og igen i 1695 fik en
søn den halve gård i fæste, begge gange med henblik på senere overtagelse af
den anden halvdel; det gav et lempeligt generationsskifte, der tilgodeså såvel
den ældre som den yngre generation.
Men denne
gang er der tale om en regulær deling; og da det er fæstejord, nu under den
nærliggende hovedgård Ausumgård, må det betyde, at herremanden har givet
tilladelse dertil.
Da Jacob
Pedersen lukkede sine øjne i 1737, havde han grund til at være tilfreds med sit
livsløb - ikke mindst hvis han en sjælden gang lod tankerne gå tilbage til sin
fars triste skæbne. Selv havde han altid været i stand til at svare enhver sit,
det var en stor ting; og alle børnene havde de beholdt. Ganske vist var
Christens første kone død kun et år efter brylluppet, men det var så livets
gang med unge koner, og nu var Christen gift igen. Hos to gifte døtre var der småfolk,
og i Lille Bjerre havde de allerede en "Lille-Jacob" foruden to små
piger. Det tegnede godt med de tre sønner i Vester, Øster og Lille Bjerre, og
den yngste søn, Niels, der endnu kun var omkring de tyve, kom der vel også en
udvej for. Jo, Jacob kunne med sindsro takke af.
Han blev
gift med Margrethe Christensdatter,[28],[29],[30] #7158, gift 1700 i Sir, Sir Kirke, født 1672 i
Sir, Store Bjerre, Hjerm Herred, Ringkøbing, (datter af Christen Sørensen #7162 og Kirsten Pedersdatter #7163) døbt nov 1672 i Sir, Store Bjerre, død
1762 i Sir, Store Bjerre, begravet 14 nov 1762 i Sir.
[1]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[2]
Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff (15 dec 2005).
[3]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[4]
Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff (15 dec 2005).
[5]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[6]
Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff (15 dec 2005).
[7]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[8]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[9]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.
[10]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[11]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.
[12]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[13]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[14]
Torkild Dalgaard (18 dec 2005).
[15]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[16]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad
personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens
Avissamlinger.
[17]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[18]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger,
Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og
pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk
litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.
[19]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[20]
Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus
Poulsen, født 1838 (Fredericia
1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister,
lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller,
fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og
endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.
[21]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[22]
Bjerre slægten (21 dec 2005).
[23]
Bent Bjerre Bach (19 september 2005).
[24]
Doris Thing Pedersen (26 oktober 2005).
[25]
Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff (15 dec 2005).
[26]
Torkild Dalgaard (18 dec 2005).
[27]
Bjerre slægten (21 dec 2005).
[28] Doris Thing Pedersen (26 oktober 2005).
[29] Hartvig
Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff (15 dec
2005).
[30] Torkild Dalgaard (18 dec 2005).