Den ældste slægtsgren

 

Den hidtil ældste slægtsgren som er fundet går tilbage til 1540 og vedrører Gregers Eskildsen, som er 10 x tipoldefar til Anne Katrine og Claus. Oplysninger om de ældste slægtled er noget usikker, og kun i kraft af, at det drejer sig om præstefamilier finder der få og sparsomme oplysninger om dem.

 

Kilden til disse oplysninger er først og fremmest Slægtsbogen for efterkommere efter Claus Poulsen. Derudover har jeg via korrespondance med en række andre slægtsforskere modtaget værdifulde og spændende oplysninger om personerne, hvilket fremgår af kildehenvisningerne.

 

 

Slægtsskabet mellem Gregers Eskildsen og Anne Katrine og Claus går over 14 generationer, og et spænd på omkring  440 år mellem fødslerne.

 

1. Gregers Eskildsen

2. Eskild Gregersen                                

3. Ane Eskildsdatter                                

4. Sidsel Nielsdatter                                  

5. Niels Jacobsen                                      

6. Niels Nielsen                                        

7. Anne Nielsdatter                                    

8. Anne Nielsdatter Maagaard                           

9. Mariane Madsdatter                                  

10. Mads Marcussen                                      

11. Mariane Martine Marie Marcussen                     

12. Claus Clausen                                       

13. Inger Clausen                                       

14. Anne Katrine Jørgensen og Claus Bjørn Jørgensen                             

 

 

 

Første Generation

 

1.  Gregers1 Eskildsen,[1] #973, født 1540, stilling Sognepræst i Hove, Vandfuld Herred, død 6. august 1600 i Lomborg, Skodborg, Ringkøbing.[2]

 

                             Børn:

            2.       i.     Eskild2 Gregersen #971.

 

 

Anden Generation

 

2.  Eskild2 Gregersen,[3] #971, (Gregers1 Eskildsen) født i Hove, Vandfuld sogn, Ringkøbing Amt,[4] stilling Sognepræst i Rom Sogn, Skodborg Herred, død 1645 i Lomborg, Skodborg, Ringkøbing.

 

     Han blev gift med Anna Jørgensdatter,[5] #972, født omk 1575 i Lomborg, Skodborg, Ringkøbing, stilling Præstekone.[6]

 

                             Børn:

            3.       i.     Ane3 Eskildsdatter #961 født 1600.

                      ii.    Anne Eskildsdatter,[7] #4802, født omk 1605.

 

                             Hun blev gift med Willads Lauridsen #4803, gift 1671, født omk. 1600 i Rom præstegård, (søn af Laurids Andersen #4804) død 1699, begravet 17 jul 1699 i Nørre Lem kirkegård.  Willads: En anden datter Anne Eskildsdatter var gift med en spændende mand, der hed Willadz Lauridsen, der stammede ud af den halvadelige slægt.

 

                             Villads Lauridsen siges at være født tidlig i 1600 tallet i Rom præstegård som søn af Laurids Andersen, der ifølge tillæg til Wibergs præstehistorie, var sognepræst i Rom ved Lemvig fra 1619.Navnet Villads kan eventuelt skyldes, at faderen efter gammel skik kan have været gift med en datter af eller enke efter forgængeren i embedet, Villads Christensen, som var præst i Rom sogn fra 1584.Villads Lauridsen nævnes i Viborg Landstings Dombog 1647 som boende i gården Sodborg i Rom sogn. Han har formentlig været tilsagt som vidne eller sandemand  i en sag ved Landstinget. Villads Lauridsen har højst sandsynligt været gift mere end en gang, men i 1671 blev han i en høj alder gift med Anne Eskildsdatter, der var datter af Eskild Gregersen, præst i Lomborg fra 1602 - 1645.Der skal have været ni børn i ægteskabet.Villads Lauridsen døde i 1699 og blev den 17. juli begravet ikke i Rom, men på Nørre Lem kirkegård.

                            

                             NB: I en enkelt slægtsbog anføres det, at Villads er far til den Laurids Villesen, der i 1710 fik fæste på Hauskov i Gudum. Det er forkert. Præstesønner blev ikke indkaldt til hæren og Laurids var kvitteret fra hæren, da han i 1710 ankom til Hauskov.

 

 

Tredje Generation

 

3.  Ane3 Eskildsdatter,[8] #961, (Eskild2 Gregersen, Gregers1 Eskildsen) født 1600, stilling præstekone i Ringkøbing, død 1651 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, begravet i Gravsten lå som gulvsten i Idum Kirke.  Gravsten i Idum kirke med teksten 'Herunder hviler gudfrygtig Kvinde Ane Eskisdatter, som boede og døde i Idum Præstegaard'.

 

     Hun blev gift med (1) Niels Christensen Ringkjøbing,[9] #960, født 1560 i Ringkøbing, stilling Måske lærer eller rektor ved latinskole, død 11 jan 1636 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, begravet i Østre side af Våbenhuset i Idum kirke.  Niels: På hans gravsten står : Herunder hviler hæderlig og vellærde Mand, Niels Christensen Ringkøbing, forud Sognepræst til Idum Kirke'.

     I midten af gravstenen står : Gud give hannem en glædelig Opstandelse paa den yderste dag, ætatis suæ 76 IHS'.

     Der var også billeder af begge i kirken. Billederne fandtes endnu i 1766, men de er nu forsvundet.

    

     Da det såvidt vides er det eneste Epitafium, der nogensinde har haft plads i Idum kirke, forekommer det sandsynligt, at Niels Christensen Ringkjøbing og hans hustru enten har været ret velhavende eller også meget afholdte i sognet.

    

    

     Matriklen af 1688:

     Om hr. Niels Christensen Ringkøbing beretter den gamle Liber Daticus:

     Hr. Niels Ringkøbing Christensen blev Præst i 1624, døde den 11. Januar 1636, var Præst her i 12 Aar, ligger begravet paa Kirkegaarden hos sin salig Hustru Ane Eskisdatter - død 1651 - paa den østre Side af Vaabenhuset, hvor begge Ligsten endnu findes, saavel som begges Contrafeier i Kirken; han havde været Kapellan 4 a' 5 Aar hos bemeldte Hr. Jørgen Vandborg.

     Med Hensyn til ovennævnte Kapellantid er der nogen Uoverensstemmelse med Hr. Knud Nielsens Herredsindberetning som siger, at Hr. Niels kom 1623 og forestod det baade med sin Formand og siden i 13 Aar. Vibergs Præstehistorie har ogsaa 5 Aars Kapellanstid, men tillige den Mærkvær-dighed, at han blev Student 21, skønt han efter ovenstaaende er kommet her som Kapellan 1619

     Det sandsynligste er antagelig, at 21 er en Trykfejl for 81, saa han er Student fra Ribe 1681, hvad der ifølge den Alder - 76 Aar - som nævnes paa hans Gravsten, er ret trolig, thi efter denne var han 1681 21 Aar gammel.

    

     Forklaringen paa, at han først kom her til Sognet som Kapellan i en alder af ca. 60 Aar, er rimeligvis en den Gang ikke sjælden Ting, at han har været Lærer eller Rektor ved en Latinskole et eller andet Sted i ca. 30 Aar, og at hans Komme til Kaldet her skyldtes, at han skulle have det lettere paa sine ældre Dage.

     Man ser da ogsaa i Vibergs Præstehistorie, at han er kaldet hertil som Kapellan med Ret til at blive Kaldet.

     Hr. Jørgen Pedersen havde da været Præst her i ca. 50 Aar.

     Den ene af de omtalte Gravsten (Hustruens) laa i lang Tid som Gulvsten i Vaabenhuset, hvorved Indskriften er blevet omtrent afslidt, men for ca. 65 Aar siden kunde der om dens Rand læses:

     Herunder hviler gudfrygtig Kvinde Ane Eskisdatter, som boede og døde i Idum Præstegaard

     Den anden er ituslaaet, men dog nogenlunde læselig. Omkring dens Rand staar:

     Herunder hviler hæderlig og vellærde Mand, Niels Christensen Ringkøbing, forud Sognepræst til Idum Kirke.

    

     I Midten staar:

     Gud give hannem en glædelig Opstandelse paa den yderste Dag, Ætatis suæ 76 IHS

     De ligger nu begge omtrent paa deres oprindelige Plads. De ovennævnte Billeder fandtes endnu i Kirken 1766, men er siden fuldstændig forsvunden. Da det, saa vidt vides, er det eneste Epitafium, der nogensinde har haft sin Plads i Idum Kirke, ser det ud til, at disse Præstefolk enten har været ret velhavende eller meget afholdt i Sognet. ses opført for Idumlund, for de to halvgårde

                                  1.   Niels Bertelsen           6 td  4 skp. 3 fdk.1 alb.

                                  2.   Peder Rasmussen       8   -   1   -    1       2   -

                                              "svarende til Christen Linde".

 

                             Børn:

            4.       i.     Sidsel4 Nielsdatter #940 født 1625.

 

     Hun blev gift med (2) Niels Christensen Mejrup,[10] #962, gift i Giftemål med Anne usikkert, født Omk 1597, stilling Sognepræst i Idum kirke.

 

 

Fjerde Generation

 

4.  Sidsel4 Nielsdatter,[11] #940, (Ane3 Eskildsdatter, Eskild2 Gregersen, Gregers1 Eskildsen) født 1625 i Idum Præstegård, død nov 1694 i Idumlund, Idum Sogn,[12] begravet 2 dec 1694 Idum, Ulfborg, Ringkøbing.  I Idumlund, 6 km vest for Holstebro, lå i 1600-tallet to gårde. På den største boede ved matrikeloptagelsen i 1664 selvejerbonden Jacob Sørensen med sin kone Sidsel Nielsdatter og deres tre små børn; tre år senere døde Jacob. - Dengang som siden var det svært at sidde ene på en gård, så efter godt et årstid giftede Sidsel sig med ungkarl Peder Rasmussen, og to år efter, i 1671, fødtes deres eneste barn. Efter tidens navneskik døbtes drengen Jacob efter moderens afdøde mand; på den måde blev navnet bevaret ved gården, selvom den mandlige slægtslinie blev afbrudt.

         

          Hvordan det gik familien i de næste årtier, ved man ikke, fordi skifteretsdokumenterne er gået tabt; man må nøjes med at formode, dels ud fra bøndernes stilling i almindelighed i denne periode, dels ud fra dokumenterne i den retssag, hvor Peder Rasmussen i 1714 mistede sin gård, og hvor han med rette omtalte sig selv som "mig ældgamle, fattige mand".

         

          Det var åbenbart gået stærkt tilbage med økonomien i Peders tid på gården, muligvis satte han sig i gæld allerede ved overtagelsen, og dertil kom de tyngende skatter og afgifter på landbruget. I 1694 døde Sidsel; det har betydet udgifter til begravelse, samt udbetaling af arvelodder til børnene fra hendes første ægteskab. For at nedbringe sin gæld er Peder på et eller andet tidspunkt blevet nødt til at skifte status fra selvejer til fæstebonde. - Hidtil havde kun "herligheden", dvs. ret til jagt og fiskeri på ejendommen, ret til tilsyn med gårdens drift, samt en vis årlig afgift i naturalier (korn, smør og et svin), tilhørt herremanden. Men nu har Peder måttet afstå "bondelodden", dvs. selvejet, til herskabet og er blevet fæstebonde.

         

          Peder indgik nyt ægteskab med Mette Lund, for heller ikke en mand kunne sidde ene på en gård. Om dette ægteskab ved man kun, at det var barnløst. Da Mette døde i foråret 1714, måtte Peder ud at låne penge for at give hende en hæderlig begravelse, og for at klare denne gæld gav han sig til at betale med naturalier fra gården, dvs. dele af besætning, indbo og redskaber. - Har det mon rablet for den gamle mand, så han har glemt, at han ikke længere var selvejer?

         

          Mig ældgamle, fattige mand

         

          Vi ved det ikke. Hvad vi derimod ved, er, at godsejer Frands Linde til Pallesbjerg ved Ulfborg i august 1714 indstævnede sin bonde Peder Rasmussen fra Idumlund for Herredstinget, for at han der kunne gøre rede for alt det, som han i tiden mellem hustruens begravelse og skiftets påbegyndelse havde bortfjernet fra fæstegården. En yderligere anklage gik på "husenes brøstfældighed og avlens forsinkelse", samt andet han kunne være sin husbond skyldig. - Ved retsmødet den 29. august var hovedvidnet Peder Rasmussens tjenestekarl fra om vinteren; han kunne opregne en alenlang liste over bortfjernede effekter, lige fra "en sortblisset hest i fjerde år med to hvide bagfødder", samt 9 andre dyr fra besætningen, til 10 tønder korn og en del nødvendige avlsredskaber. Desuden noget indbo, bl.a. et jernbeslået skrin og et hængeskab i stuen.

         

          Det er tydeligt, at man her står overfor en ribbet gård. Har Peder handlet i tillid til, at herskabet boede så langt væk, ca. 30 km, at hans fjernelse af løsøre ikke ville spørges? Eller har han haft uvenner, som var ivrige efter at angive ham? - Om det kan vi kun gisne. Hvad der imidlertid har interesse i Bjerre-sammenhæng er, at Peder i retten anførte, at "den sortblissede hest bekom hans søn i Bierre i Sir" til gengæld for penge, faderen skyldte ham. Peders eneste søn Jacob boede altså her i 1714 i gården Bjerre i Sir.

         

          Iøvrigt anførte Peder til sit forsvar, at han ikke kunne gøre fuldt rede for det bortkomne, da han var så syg, at han ikke kunne gøre rede for sig selv, langt mindre føre noget bort eller anmode andre om at gøre det. - Kanske han har haft svigagtige medhjælpere, der har benyttet sig af en gammel syg mands svaghed?

         

          Ved næste retsmøde fremlagde Peder en svarskrivelse, hvori han påberåbte sig, at alt hvad der var sket, var sket af pur nødvendighed. Han sluttede med en bøn til dommeren, at såfremt "den gode husbond", altså herremanden, ikke vil lade sagen falde, at dommeren da vil "anse min Enfoldighed og være mig ældgamle, fattige mand til Rette behjælpelig, som Gud igen vil belønne, og jeg forbliver hans skyldige Tjener".

         

          Peders ydmyge bøn hjalp dog ikke stort. Den høje dommer så sig ikke i stand til "at anse" den gamle fæstebondes enfoldighed som tilstrækkelig grund til benådning. Dommen lød, at Peder Rasmussen havde opført sig formasteligt og efterladt sin husbond en så godt som øde gård. Han dømtes til at skaffe alt det bortfjernede tilbage, samt betale skyldig landgilde sammen med processens omkostninger, og - værst af alt - han havde forbrudt sit fæste.

         

          Hermed forsvinder forfader Peder Rasmussen ud af sagaen. Lige så anonymt som han træder ind, ligeså ubemærket træder han ud. Man har ikke kunnet finde hans fødeår og - sted, men regner med 1640- 45. Og lige så lidt kender man hans skæbne efter dommen. Han blev ikke begravet i Idum sogn - og heller ikke i Sir, hvor man kunne have ventet at finde ham på nådsensbrød hos sønnen Jacob i Bjerre. Den "ældgamle, fattige mand" går bort uden at efterlade sig spor.

 

     Hun blev gift med (1) Jacob Sørensen,[13] #939, også kendt som Jacob Idomlund, også kendt som Jacob Sørensen Qvistgaard,[14] gift 1655 Idum, Ulfborg, Ringkøbing,[15] født 1625 i Idumlund, Idum Sogn, (søn af Søren Christensen #942) stilling Fæstebonde, Idomlund, død 1667 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, begravet 16 sep 1667 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing.  Jacob: Nævnes i skattelisterne 1650 og kalder der af og til Jacob Kvistgaard

    

     I marts 1664 ses Jacob Sørensen som gårdmand/selvejer i Idumlund. Af det ansatte 8 Td. 1 skp. 2 fdk. 2 alb. var de 4-2-2-2- hans eget, mens herlighedsværdien 3 td. 7 skp. ejedes af salig Ove Gjeddes arvinger.

     Der svaredes da:

     1/2 td. rug, 1 1/2 pund smør, 1 svin, 1 mark vognpenge samt 12 skilling i Ledding.

 

                             Børn:

                      i.     Niels5 Jacobsen,[16],[17] #926, født 7 mar 1660 i Idumlund, Idum Sogn, døbt 7 mar 1660 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, stilling Asp Præstegård i fæste, død omk apr 1742 i Asp, begravet 15 apr 1742 på Asp kirkegård.  Mange retssager og kontroverser med den daværende præst for Asp. Ølby og Fousing menigheder Jacob Schive, der var en forhadt mand på egnen. Af en anklage fra 1727 ses bl.a. at han ofte fra prædikestolen skældte folk ud, og sågar slog både kvuinder og børn med sin stok. Han drak også, endda på helligdage, så det er forståeligt, at Niels Jacobsen har haft sit besvær med ham.

                            

                             Modtaget fra Bent Bjerre Bach:

                             I 1688 var det lykkedes for provsten, Peder Rasmussen, da sonepræsten i  Ølby døde, at få sammenlagt Ølby-, Asp- og Vejrum sogne til et stort sogn. Provsten flyttede til Ølby, derved blev Asp præstegård fri og kunne fæstes bort.

                             Niels Jacobsen blev den første fæster. Man får et indtryk af, hvordan gården så ud på hans tid i præstens indberetning fra 1690.

                            

                             Annexgården udi Aspe: Dens Bygninger ere 4 Huuse, 1 Salshuus, 1 Ladehuus, 1 Fæ- og Staldhuus og 1 Faarehuus. Dens Landgilde er 2 Td. Rug , Byg og 1 Td Havre. Sæden er 4 Td, Rug og 1 Td. Byg og 3-4 Td. Havre. af den gives aarlig Gjesteri til Lundenæs Slot 1 Rd.24 Skilling saa og Rentepenge af Bygningerne til Børnehuuset i København 6 Rd. aar lig, desligest til Dragonhest, naar paabydes, som af en anden Præstegaard. De tilliggende Agre og Marker: Paa Di-agre ligger 2 Steds 5 Agre, Østerby Højjord paa et sted 8 Agre vesten for Østerby Høje til Bækken med Enderne 2 Agre paa Kirkebjerg et Fald 9 Agre og i et andet Fald ibd. 9 Agre, paa Krogagre 7 Agre, paa Glamerhøje Jord 2 Agre, udi Katting 2 Agre, paa Vejager 6 Agre, paa Øtoft 3 Agre, østen for et Fald kaldet Vinger. Alt det andet Jord Gaarden tilhører ligger for sig selv omkring Kirken norden, østen og vesten østen for Laden, sønden og sydøst for Gaarden og haver ingen Navne. Enge til Gaarden er alleneste det, som ligger bag Kaalhaven, og  Siden ud mod Bækken ved den østre og nørre Side for Gaardens Agerender; men ved den vester og sønder Side er det alt sammen til Gaarden langs ud med Bækken til Nørby Vej.

                            

                             Blandt Aspbønderne var det især Niels Jacobsen, der som præstegårdsforpagter var udsat for den gale præst, Jacob Schives chikanerier. På grund af præstens store udgifter til processer, forlangte amtet, at Niels sendte alle gård-ens afgifter direkte til amtstuen - til dækning af bl.a. præstens bøder. Dette fandt præsten sig ikke godvilligt i, Han lod det gå ud over vor stakkels ane, der da også var medunderskriver af den klage til øvrigheden, der senere resulterede i, at Jacob Schive blev afsat. Det var for øvrigt anden gang. Sagen omtales i Hardsyssel Årbog 1924 side 38-62.

                            

                             Niels Jacobsen omtales af P. Christensen i sognebogen for Ølby, Asp og Fou-sing sogne:

                             Asp Præstegaard 1689, da Præsten Peder Rasmussen flyttede til Ølby, fik et Par unge Folk fra Idum Asp Præstegaard i Fæste. Mandens Navn var Niels Jacobsen, han var født i Idumlund, Søn af Jacob Sørensen og Sidsel Nielsdatter og Halvbror til Jacob Pedersen i St. Bjerre i Sir. Hans Kone, Maren Sørensdatter, var født i Høgsberg i Idum, hvor hendes Fader Severin Nielsen, der i sine yngre Dage havde været Skriver hos Sysselprovsten, Henrik Lange til Dejbjerglund, og hvis egenhændige Navn findes i mange Kirkeregnskabsbøger. Niels og Maren havde mindst 6 Børn, Antallet kan ikke siges helt bestemt, da kirkebogen fra den Tid ikke er bevaret.

                            

                             En Søn, Jacob, kom til Kjærsgaard i aur, en kom til Birkild, den yngste, Niels, fik Præstegaarden efter dem, en af Pigerne kom til Bastrup og en til Skræddergaard, saa der er endnu Efterkommere af dette Ægtepar i Asp Sogn. Paa deres ældre Dage havde de stor Fortræd af den saa ofte omtalte Præst, Jacob Schive, hvis Opfindsomhed i Chikanerier søger sin Lige, og da Niels Jacobsen af Øvrig-heden havde faaet Paabud om at levere Afgiften af Gaarden paa Amtstuen til Dækning af lidt af Hr. Jacobs mange Procesudgifter og Bøder, som aldrig var til at faa fra Præsten selv, saa var der jo rig Anledning til Overfald paa Niels, der begribeligvis ikke ville betale begge Steder. Først efter Hr. Jacobs Død blev han fri for disse Plagerier.

                            

                             Asp Præstegaard opføres i Matrikelen fra 1688 med: 4 Tdr. 6 Skp. Hk.

                             Da Maren dør i 1729 gifter Niels sig sikkert igen. I et skifte ses at Mette Nielsdatter salig Niels Jacobsens i Asp Præstegård nu bor i Fabjerg Mølle.

                             (B8-1079, s. 371)

                            

                             Niels dør i 1742 og begraves den 15. april på Asp kirkegård.

                             I et notat i tingbogen nævnes: at en Anna Nielsdatter, der er født 1693 måske i Asp, har en bror Niels Nielsen, der er fæster i Asp Annexpræstegård - Niels Jacobsens datter?

                             I et skifte afholdt den 16. oktober 1755 efter Gjertrud Christensdatter gift med Jens Ovesen i Paakier i Hygum ses det at arvingerne var:

                             Afdød bror, Peder Christensen Sdr. Vinkels børn: Christen, Niels, Mads, Jens,  Morten og Mette Kirstine.

                             En søster Anne Christensdatter salig Tollergaard i Frøjkmølle.

                             Afdød bror, Niels Christensen Overlunds (Naur) børn: Jens Nielsen.

 

                             Han blev gift med (1) Maren Sørensdatter,[18] #927, gift 2 apr 1689 i Idum kirke, Ulfborg Herred, født 1665 i Hestbjerg, Idum sogn, (datter af Søren Sørensen #943 og Inger Andersdatter #945) døbt 19 mar 1665 i Idum kirke, Ulfborg Herred, død 1730 i Asp.

                             Han blev gift med (2) NN,[19] #4811, gift efter 1730.

 

    

     Hun blev gift med (2) Peder Rasmussen,[20],[21],[22] #941, gift 27 jun 1669 i Idum kirke, Ulfborg Herred, født omkring 1648 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, stilling Gårdejer i Idum, død 1714 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, begravet 4 mar 1714 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing.  Peder: Jacob døde 1667, og hans kone Sidsel Nielsdatter sad alene tilbage på gården. Det var dengang ikke muligt at drive en gård uden en ægtefælle. Efter kort tid rykkede altid en ny ind - også hos Sidsel. Det var ungkarlen, Peder Rasmussen. Han blev en kendt mand på egnen. Han var ofte bisidder på herredstinget for sine naboer, og han var kirkeværge, så det skulle være muligt at finde hans underskrift.

     Peder var ikke fæstebonde, derfor klarede han sig dårligt i de slette år efter de tre svenskekrige. Landets økonomi var så dårlig, at kongen udskrev ekstra skatter - kopskatter m.fl.

    

     NB. Peder Rasmussen og Sidsel Nielsdatter blev forældre til bl.a. Jacob Pedersen Bjerre fra Bjerre i Sir -  Forfar til alle i den talrige Bjerreslægt, hvis historie findes i Slægtsbogen Bjerreslægten, som du kan låne på alle biblioteker.

    

     I Idumlund, 6 km vest for Holstebro, lå i 1600-tallet to gårde. På den største boede ved matrikeloptagelsen i 1664 selvejerbonden Jacob Sørensen med sin kone Sidsel Nielsdatter og deres tre små børn; tre år senere døde Jacob. - Dengang som siden var det svært at sidde ene på en gård, så efter godt et årstid giftede Sidsel sig med ungkarl Peder Rasmussen, og to år efter, i 1671, fødtes deres eneste barn. Efter tidens navneskik døbtes drengen Jacob efter moderens afdøde mand; på den måde blev navnet bevaret ved gården, selvom den mandlige slægtslinie blev afbrudt.

 

                             Børn:

                      ii.    Jacob Pedersen,[23],[24],[25],[26],[27] #4801, født 15 feb 1671 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, døbt 15 feb 1671 i Idum, Ulfborg, Ringkøbing, stilling fæstegårdsmand, Store Bjerre, Sir, død apr 1737 i Sir, begravet 22 apr 1737 i Sir.  Peder Rasmussen og Sidsel Nielsdatter blev forældre til bl.a. Jacob Pedersen Bjerre fra Bjerre i Sir -  Forfar til alle i den talrige Bjerreslægt, hvis historie findes i Slægtsbogen Bjerreslægten, som du kan låne på alle biblioteker.

                            

                             Bjerreslægten i Sir Sogn

                                   

                             Med dette ægtepar, Jacob Pedersen og Margrethe Christensdatter, begynder Bjerre-slægten i Sir. Jacob og Margrethe var unge folk, da de giftede sig, og en børneflok på syv voksede op i Store Bjerre; de kom alle "godt i vej". Ældste søn, Christen, opkaldt efter Margrethes far, den tidligere mand i gården, overtog den vestre halvpart af fødegården, mens den to år yngre Peder, opkaldt efter deres farfar i Idumlund, fik naboejendommen Lille Bjerre i fæste. Tre døtre, Kirsten, Sidsel og Maren, opkaldt efter mormor, farmor og mors stedmor, blev alle godt gift.

                                   

                             Den yngre Peder, ja, for her måtte forældrene for at klare navnekabalen med opnævning til begge sider, lade to drenge døbe med samme fornavn, fik den østre halvdel af Store Bjerre i fæste efter forældrene. - Tilbage i 1625 og igen i 1695 fik en søn den halve gård i fæste, begge gange med henblik på senere overtagelse af den anden halvdel; det gav et lempeligt generationsskifte, der tilgodeså såvel den ældre som den yngre generation.

                                   

                             Men denne gang er der tale om en regulær deling; og da det er fæstejord, nu under den nærliggende hovedgård Ausumgård, må det betyde, at herremanden har givet tilladelse dertil.

                                   

                             Da Jacob Pedersen lukkede sine øjne i 1737, havde han grund til at være tilfreds med sit livsløb - ikke mindst hvis han en sjælden gang lod tankerne gå tilbage til sin fars triste skæbne. Selv havde han altid været i stand til at svare enhver sit, det var en stor ting; og alle børnene havde de beholdt. Ganske vist var Christens første kone død kun et år efter brylluppet, men det var så livets gang med unge koner, og nu var Christen gift igen. Hos to gifte døtre var der småfolk, og i Lille Bjerre havde de allerede en "Lille-Jacob" foruden to små piger. Det tegnede godt med de tre sønner i Vester, Øster og Lille Bjerre, og den yngste søn, Niels, der endnu kun var omkring de tyve, kom der vel også en udvej for. Jo, Jacob kunne med sindsro takke af.

 

                             Han blev gift med Margrethe Christensdatter,[28],[29],[30] #7158, gift 1700 i Sir, Sir Kirke, født 1672 i Sir, Store Bjerre, Hjerm Herred, Ringkøbing, (datter af Christen Sørensen #7162 og Kirsten Pedersdatter #7163) døbt nov 1672 i Sir, Store Bjerre, død 1762 i Sir, Store Bjerre, begravet 14 nov 1762 i Sir.

 

 

 

 


[1]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[2]  Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff  (15 dec 2005).

[3]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[4]  Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff  (15 dec 2005).

[5]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[6]  Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff  (15 dec 2005).

[7]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[8]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[9]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[10]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[11]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[12]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[13]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[14]  Torkild Dalgaard (18 dec 2005).

[15]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[16]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[17]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[18]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[19]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[20]  Dansk Slægtsforskning, Slægtsbog for efterkommere efter Claus Poulsen, født 1838  (Fredericia 1962), Claus Poulsen og Mads Marcussen, Der er anvendt Kirkebøger, Folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, Skøde- og pantebrevsprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger og i nogen grad personalhistorisk litteratur og endvidere, hvor det har været muligt Statens Avissamlinger.

[21]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[22]  Bjerre slægten (21 dec 2005).

[23]  Bent Bjerre Bach (19 september 2005).

[24]  Doris Thing Pedersen (26 oktober 2005).

[25]  Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff  (15 dec 2005).

[26]  Torkild Dalgaard (18 dec 2005).

[27]  Bjerre slægten (21 dec 2005).

[28]  Doris Thing Pedersen (26 oktober 2005).

[29]  Hartvig Fahrendorff, Hartvig Fahrendorff  (15 dec 2005).

[30]  Torkild Dalgaard (18 dec 2005).