8. juli 2007

En bonde rykker frem
Historien om 3 x tipoldefar Claus Pedersen

Dette er historien om Claus Pedersen, som er mine børns 3 x tipoldefar. Han starter som en almindelig bondedreng nordenfjors fra, men så flytter han til Mors, bliver fæster på en pæn stor gård i Tøving under Ullerup Gods, og bliver sognefoged i byen. Da han dør viser skiftet, at han har en del på kistebunden, og der bliver en pæn sum til enken og de 9 efterladte børn, som han har i 2 kuld.

Familierelationen

3 x tipoldefar: Claus Pedersen er født 21. oktober 1759, død 26. januar 1816

2 x tipoldefar: Poul Christian Clausen er født i 1809, død 9. marts 1892

Tipoldefar: Claus Poulsen er født 5. juni 1838, død 26. april 1903

Oldefar: Christen Clausen er født 18. januar 1868, død 31. maj 1938

Bedstefar: Claus Clausen er født 9. juli 1899, død 13. oktober 1985

Mor: Inger Clausen er født 2. august 1947

Claus Bjørn Jørgensen født 29. maj 1980

Som det ses, er det ingen tilfældighed, med navnet Claus. Hver anden hedder Claus til fornavn, og de øvrige Clausen til efternavn, og Bedstefar hed endda Claus Clausen.

Forældre og barndom

I slægtsbogen for Claus Clausen kunne slægtsforskeren ikke finde frem til Claus Pedersen forældre, for som han skrev ”han er ikke født i de 10 nærmeste sogne”. Og det er også rigtigt, for slægtsforskeren ledte på Mors, hvor det meste af slægten stammer fra, men Claus Poulsen er født i Sønderhå, der ligger nordenfjords i Hassing herred. Det fandt jeg frem til med hjælp fra slægtsforsker Allan Øer Gøttrup, hvis slægt stammer fra samme område, og som har Claus Pedersen som 2 x tipoldefar.

Claus Poulsen er født den 21. oktober 1759 i Sønderhå, Hassing, Thisted, og døbt i Sønderhå kirke den 18. november 1759. Margrethe Kayesdatter bar barnet. Faddere var Christen Østergaard, Jens Østergaard, Peder Nørgaard og Mette Leegaard. Hans far var Peder Christen Østergaard, der var fæster af et hus i Sønderhå, og moderen var Else Keyesdatter fra Bedsted, Hassing, Thisted.

Claus arver

Moderen Else Kayesdatter dør den 14. marts 1773, og som eneste barn falder der en arv af til ham. Af Kovstrup Gods skifter 1772 – 1824 fremgår følgende: ”Claus Pedersen Østergaard, født i Sønderhaa nu i Skjoldborg Sogn kvitterer for arv efter Sal Moder Else Kiersdatter. Desuden underskriver faderen Peder Christensen Østergaard. 24 dec 1776.”

Som det var skik og brug den gang – og nødvendigt for gårdens fortsatte drift – så gifter faderen sig straks igen med Johanne Christensdatter, og de får allerede i 1774 en datter Else Pedersdatter.

Som det fremgår ovenfor så bor Claus i sin ungdomstid i Skjoldborg, Hundborg Herred, Thisted.

Gifter sig med Mette og flytter til Øster Hørdum

Den 15. august 1786 gifter Claus sig med Mette Pedersdatter fra Kallerup. De bliver også gift i Kallerup kirke. Mette er jævnaldrene med Claus, og de får i de kommende 14 år 7 børn sammen – ca. 1 barn hvert andet år, som det var almindeligt den gang.

Fæste gård under Ullerup Gods i Tøving

Allerede året efter flytter ægteparret til Tøving, hvor Claus får fæstebrev på en gård under Ullerup gods.

Fæstebrevet er udstedt af Jens Stadel til Ullerup Gods på en gård i Tøving By. Gården stod til Hartkorn 6 Tdr. 6 Skp., 2 Fjdk., og Claus Pedersen skulle deraf svare alle kongelige og påbudte skatter til rette forfaldstid uden testance. Desuden skulle han i årligt landgilde levere 4 tdr. byg hver Mortensdag, i tærskepenge skulle han betale 4 Mk. 8 Sk., og han skulle forrette hoveri af en halv plov i lighed med de øvrige hoveribønder under Ullerup Gods. Desuden fremgår det af Fæstebrevet, at han ikke skulle betale Indfæstning (dvs. betale et indskud ved indgåelse af fæstet), og at han slap for hoveri det første år, mod at han inden næste pinse sørgede for at supplere gårdens besætning og redskaber, hvilket den foregående fæster øjensynligt havde forsømt. (Ullerup Gods Fæsteprotokol 1695-1882).

Claus bliver en agtet mand i Tøving

Det går godt for Claus og Mette, og Claus bliver i en tid sognefoged i Tøving. Ved folketællingen i 1801 fremgår det, at han foruden at være bonde også er lægdsmand, dvs. den person som fører lægdsrullen, som er en fortegnelse over potentielle soldater i området. På landet er det normalt sognefogeden, som fører lægdsrullen. På gården bor de 5 ældste børn, samt en afskediget soldat, og 2 tjenestefolk. De 2 yngste børn dør begge som helt spæde.

Mette dør, og Claus gifter sig straks igen

Mette dør den 26. juli 1803, og bliver begravet den 2. august 1803 i Galtrup kirke. Den 11. oktober 1803 bliver der skrevet et skiftebrev i forbindelse med hendes død. Skiftet foretages til enkemanden og de 5 mindreårige, nulevende børn.

Claus må finde sig en ny kone, og det bliver Anne Marie Christensdatter, som er fra Hørdum i Hassing. Hun er 12 år yngre end sin mand, og de bliver trolovet den 25. oktober 1803 og gift den 27. november samme år. I øvrigt er oktober og november langt de hyppigste måneder at blive gift i blandt landbefolkningen på den tid. Måske hænger det sammen med høstfesterne i august / september, hvor landbefolkningen mødtes i festligt lag.

Galtrup kirke juli 1994, Hans Engmark

Uægte barn

Den nye kone Anne Marie Christensdatter, som er 3 x tipoldemor til Claus og Anne Katrine, er et uægte barn, dvs. født udenfor ægteskab. Hendes far er gårdmanden Christen Lauritsen Vestergaard fra den kendte Vestergaard slægt, og han var godt gift med Anne Christensdatter Bach, med hvem han fik 9 børn i perioden 1761 til 1783. I 1771 foretag han imidlertid et sidespring med Jens Smeds kones søster (navnet er p.t. ubekendt), og det forhold kom der en pige ud af, og hun fik navnet Anne Marie. Hun blev døbt den 20. oktober 1771, og af kirkebogen fremgår det, at Jens Smeds hustru bar hende, og faddere var Jens Smed, Jens Drejer, Jens Michelsen, Ole Dreyers datter samt Christen Andersens datter.

Ægte børn

I løbet af de kommende år fik Claus og Anne Marie 4 børn, hvoraf nr. 3 er Poul Christian Clausen er Claus og Anne Katrines 2 x tipoldefar.

Claus Pedersen dør og der skal skiftes

Claus dør den 26. januar 1816, og bliver således kun bliver kun 56 år. Han bliver begravet i Galtrup kirke den 6. februar 1816.

Når en person med ejendom eller andre besiddelser dør, så skal der foretages et skifte, og på den tid skulle det indledes 30 dage efter dødsfaldet. I dette tilfælde findes der fra Skifteprotokollen for Ullerup Gods 1802-1850 en omfattende beskrivelse af skifter efter Claus Pedersen. Alt gøres op, og på den måde giver det eftertiden et enestående indblik i levevilkår og levevis fra den tid. Vi kan se præcis hvilke bygningsdele gården består af, hvad der var i hver bygningsdel, og også hvilket tøj den afdøde havde.

Ordet ”Sterfbo” betyder dødsbo.

Det første skiftemøde

Det fastslås, hvem der er arvinger, og boet gøres op.

”Mandag den 26. Februar 1816 indfandt sig Kammerraad Stadel til Ullerslev udi Tøving for der i Dag den 30. Dag efter Dødsfaldet, at tage skifte under behandling efter Ullerup afdøde fæste gaardmand Claus Pedersen til Skifte og Deling imellem Sterfboets Arvinger, som var følgende: I. Den afdødes Enke Anna Maria Christens Daatter, II. Hans efterlevende børn af 2de kuld.

a. Af første kuld.
En søn Peder, fuldmyndig, bor i Solberg.
En søn Anders, 24 Aar, hjemme i Sterfbostrædet
En daatter Else, 29 Aar, tjener i Faartofth
En daatter Anna, 22 Aar, tjener paa Mølhave.
En daater Maren Kristina, 20 Aar, hjemme i Sterfbostædet.

b.      Af andet kuld.
En søn Peder Christian, 11 Aar, hjemme i Sterfbostædet
En daatter Mette, 9 Aar,       ”    ”    ”
En søn Christian, 3 Aar,        ”     ”    ”
En søn Paul Christian, 5 Aar, opholder sig i Tindstrup i Thise.

Enken var nærværende tilligemed hendes Lavværge Niels Søndergaard af Tøving. Mads Nielsen i Schioldborg, som har haft den afdødes søster til Ægte, blev indsat til Curator for sønnen Anders Hansen, Christen Pedersen i Kollerup som Morbroder til formynder for den ældste Daater Else, Sønnen Peder til formynder for hans 2de yngste søstre Anna og Maren Kristina og Degnen Sr. Lyndrup her i Tøving, til formynder for de 3 hjemmeværende børn af andet kuld Peder Christian, Mette og Christen, alle disse formyndere var mødt paa Mads Nielsen i Schoildborg nær. Videre var overværende som Wurdering og Witterlighedsmænd Sognefoged Jens Øer her af Tøving og Christen Balle af Gastrup. Forinden begyndte Wurderingsforretningen blev Wurderingsmændene af skifteforvalteren formodet at vurdere enhver ting til sit fulde værd, at ingen derpaa kan have noget at anke, i tilfælde at noget overladt enken efter vurderingen høifornøden afbetjening ved Gaardens drift og huusholdning, herpaa blev Wurderingsforretningen begyndt og fortfaret, som følger:

I dagligstuen: Rdlr. Mk. Sk.

1 fürbord 3 0 0

1 Skammel 1 0 0

1 Klokkeviser 6 0 0

1 Jernkakkelovn 50 0 0

1 liden fürbord og 1 skammel 2 0 0

1 haspetræ og en liden blaa malet skab 2 0 0

1 flødebøtte 0 4 0

3 Træstole, der var med hynder 3 0 0

2 par lange Trætallerkener 0 3 0

1 blaa og hvid olmerdugsdyne 8 0 0

1 sort og hvid Vadmelsdyne 10 0 0

2 Vadmels Vaar 6 0 0

1 rød og hvid overtruffen hovedpude 4 0 0

2 blaae og hvide olmerdugs puder 3 0 0

1 hvid vadmels lang pude uden overtræk 2 0 0

1 blaae og hvid olmerdugs overdyne 12 0 0

1 hvid vadmels dyne 6 0 0

1 sort og hvid vadmels pude 4 0 0

1 rød og hvid olmerdugs pude 5 0 0

2 Vadmels vaar 5 0 0

I Skænken: Rdlr. Mk. Sk.

3 Ølglas 2 4 0

3 Brændevinsglas 1 3 0

2 hvide saltkar 0 4 0

4 Brændevinsflasker 1 3 0

1 4 lispund Bismer 8 0 0

1 Ridepisk 0 4 0

1 Stentepotte 0 2 0

1 Børste 0 1 0

I Spisekammeret: Rdlr. Mk. Sk.

1½ Dosin hvide Steen tallerkener 8 0 0

2 Stenfade 2 0 0

2 røde potter i kows 1 4 0

1 Terinfad 3 0 0

1 Mæssing Morter 4 0 0

1 Dosin horn skeer 4 0 0

2 Termin 1 0 0

2 Abrahams 2 4 0

3 uld saxe 2 0 0

I Kjøkkenet: Rdlr. Mk. Sk.

1 Dragkiste 3 0 0

1 Kobberkedel 6 0 0

2 røde fade 1 2 0

1 Jern pande 2 0 0

2 røde krukker 1 0 0

8 sorte gryder 1 2 0

2 do. Kander 1 0 0

4 røde potter 0 2 0

1 Ildklemme 2 0 0

1 Rist 2 0 0

1 Trefod 3 0 0

I Brøgerset: Rdlr. Mk. Sk.

8 Spande 12 0 0

2 Dragtønder 2 0 0

4 für kar 24 0 0

1 für ballie 3 0 0

1 grubekjeddel 70 0 0

2 Løngleer 1 0 0

7 Fjelde 8 3 0

2 Stænger 4 Lispund 12 Pund á
3 Rdlr. 2 Mk i alt 15 5 0

1 par Qværne 6 0 0

8 Solde 16 0 0

2 Sælder 4 0 0

6 Løbe 7 0 0

2 Maltønder 2 0 0

1 Skorstens plade 3 0 0

2 Timser 2 0 0

1 Dejg Trug 0 3 0

1 Stir 0 2 0

Owertømmer 0 2 0

I Mælkekammeret: Rdlr. MK. Sk.

1 Kobbe kjedel 18 0 0

1 Mæsing Kjedel 12 0 0

1 Ølltønde 14 0 0

1 Salttrug 4 0 0

6 Træbøtter 4 0 0

1 Smørtrug 1 0 0

12 røde fade 6 0 0

12 Lerkar 2 0 0

1 fjerding 1 2 0

1 liden ballie 1 0 0

1 kjærne 2 3 0

1 Tract 2 0 0

I Karlens kammer: Rdlr. Mk. Sk.

2 sorte og hvide Vadmels dyner 40 0 0

4 waar 8 0 0

1 hvid Wadmelsdyne 4 0 0

1 Rødstribet olmersdyne 4 0 0

3 puder 13 0 0

I pigernes kammer: Rdlr. Mk. Sk.

1 fyr Buffe 8 0 0

4 par knive 4 0 0

1 Brand Sax 1 4 0

1 Mæsing fad 1 0 0

1 kaaber Tract 3 0 0

1 Mæsing Strygejern 4 0 0

1 Rokke 3 0 0

1 træ stol 2 0 0

1 rød og hvid Olmerdugs dyne 10 0 0

1 blaa og hvid Bolster do. 5 0 0

2 Wadmels Waar 3 3 0

3 blaastribede olmerdugs puder 11 0 0

I Øster Stuen: Rdlr. Mk. Sk.

4 træ stole 8 0 0

2 blaa für bord 11 0 0

1 rød og hvid Olmerdunsdyne 12 0 0

1 blaae og hvid Bolster do. 10 0 0

2 lagner 6 0 0

3 Blaae, hvid og rød pude 10 0 0

1 Sølvlåget krus 20 0 0

1 Mæssing kaffekande 4 0 0

1 Lysesax 3 0 0

½ dosin trækopper 4 0 0

2 steen Spølskaale 1 2 0

1 Tepotte 1 0 0

1 Taburet 2 0 0

1 Blæk form 0 0 8

Paa loftet: Rdlr. Mk. Sk.

8 halm sække 14 4 0

4 ulden sække 10 0 0

3 Seillærred sække 3 0 0

1 gl. kiste 2 0 0

1 Ridesaddel og 3 Bidsler 8 0 0

3 Rødstribet Dækken 2 0 0

Læder Drættestøy til 2 bæster 20 0 0

1 saddel gjør 3 grimer 4 0 0

1 blaae Wadmels Ride kappe 2 0 0

Blaae Wadmels overtræk til 2 Pudehønder 1 0 0

1 Garnvinde 0 2 0

1 Skagfod 0 1 0

2 hørbryder 2 0 0

1 Lyse skrin 1 0 0

1 Sæde løb med gl. Jern 2 3 0

2 Anker 8 0 0

½ Anker 2 0 0

1 korn skieppe 1 3 0

1 gl. Rokke 0 2 0

1 grynkube 0 1 0

2 huul skoule 1 2 0

Noget adskellig Reb 8 0 0

4 River 1 0 0

12 fods fjeld 1 1 0

I gaarden og Udhusene: Rdlr. Mk. Sk.

2 Løgter 1 4 0

5 Jern grebe 10 0 0

5 skovle 2 0 0

1 Slibesten 6 0 0

3 Stir 9 0 0

10 stykker 12 fods fjeld 13 0 0

2 River, 2 Plejl 4 0 0

1 kaste skaul 0 0 8

2 Skærkiste med knive 12 0 0

3 Truge 2 0 0

2 do. 1 2 0

1 blaa malet kane 90 0 0

1 Tromle 10 0 0

2 beslagen vogne med langværk 160 0 0

2 fladtørv spade 3 4 0

1 Skudtørv do. 1 2 0

2 kalk koller, 1 jernstang 6 0 0

2 Øxe 2 0 0

2 Sauge 3 0 0

1 hammer, 1 knibtang 3 0 0

1 Spigerbor 1 0 0

1 hugjern 0 3 0

1 Træ anker 0 3 0

1 Trækande 0 1 0

2 høvle 0 3 0

1 Nager 0 3 0

26 hjuls Eger, 2 stk. eget til samme brug,
Fæl til et par hjul 12 0 0

3 Høleer med Drag og 3 kroge 30 0 0

2 bunke tyrn 16 0 0

1 beslagen vogn afsæt og fjeld
til 2 møgvogne 32 0 0

1 beslagen vogn med grebafsæt 80 0 0

Dræt til 8 Bæster 34 0 0

Træ til en Halmvogn 8 0 0

1 Ploug med alt tilbehør 10 0 0

2 kratter 3 0 0

1 Bagploug 10 0 0

1 Træ skamle 3 0 0

5 par hamler 8 0 0

1 nye plaughjul 0 4 0

1 nye Vognstang, ubeslaed 2 0 0

3 harver med Jerntænder og øvrige
tilbehør 42 0 0

1 Ølltønde 11 0 0

1 salt kar, 1 salt fjerding 54 0 0

7 skp. Kull, 1 Vandtrug 2 0 0

Fækreaturer: Rdlr. Mk. Sk.

1 rød føllhoppe 300 0 0

1 do. Hoppe 300 0 0

1 sort hoppe 233 2 0

1 Bruun hest 150 0 0

1 bruun hoppe føll 100 0 0

1 gl. hest 80 0 0

6 stude 450 0 0

1 kou 50 0 0

1 stud 50 0 0

2 do. 50 0 0

1 sort kou, 4 aar 50 0 0

1 graa do. 65 0 0

1 do. Do. 35 0 0

1 Rød do. 60 0 0

1 sort broget do. 45 0 0

2 do. Kalve 14 0 0

20 stykker faar 83 2 0

1 Soe svin 32 0 0

2 smaa Truge, 4 Ærtpige 0 4 0

2 smaa skamler 0 2 0

1 fyrbord 1 0 0

2 par Mæssing Lysestager samt
1 mæssing Lysesax 10 0 0

1 Ride dækken 2 0 0

Den afgangne mands klæder: Rdlr. Mk. Sk.

1 par sorte Manchætters bukser 5 0 0

1 blaa kjole og West of hjemmegjort Tøyr 16 0 0

1 graa over kjole 10 0 0

1 Blaa Wadmels trøie 6 0 0

1 do. Overlæste Nattrøie 6 0 0

1 grønstribet nattrøie 2 4 0

1 Lædder Nattrøie 4 0 0

1 blaae Kjole og West af klædegjort Tøyr 8 0 0

1 par sorte Skind bukser 3 0 0

1 par hvide do 1 0 0

1 par blaae Vadmels do. 1 4 0

1 Bunden Nattrøie 1 2 0

1 skind Brøstdug 1 4 0

1 hatte slag 0 4 0

1 par strømper 1 0 0

1 silke tørklæde 0 4 0

Summa 3702 Rdlr. 3 Mk. 0 Sk.

Mere end nu anført blev ei forefundet eller anmeldt til Wurdering, og det antegnede blev overleveret til Enken til sikker Opbevaring indtil videre. Stærfboets Documenters eftersyn venter indtil næste Skiftesamling, som bestemmes at holdes her i Stærfbogaarden næstkommende 23. Marts, hvilket blev alle nærværende vedkommende bekendtgjort, at de samme tid ville møde, og er det mueligt, lover Skifteforvalteren at faae Synsmændene for Nørre Herred udmeldt til bemeldte tid at syne og Taxere Sterfbogaardens Bygfæld tilligemed hvad som ved gaarden blev afleveret efter allernaadigst forordning af 8. Juni 1787. Saaledes henhviler Skiftet til videre foretagelse indtil førnævnte Tid.

Datum Stærfboen ut supra: Stadel.

Enken Ane Marie Christensen Peder Clausen Anders Clausen

Som Lavværge: Niels Søndergaard.

Som formynder for datteren Else: C. Pedersen

Formynder for sønnen Christian: Poul Christoffersen af Tinstrup.

Formynder for de tre hjemmeværende mindste børn: Lyndrup.

Wurderings- og Witterlighedsmænd: Christen Balle. Jens Øer.”

Ullerup Gods

Næste møde finder sted i marts 1816

Der redegøres for øvrige aktiver og passiver, f.eks. en ubetalt købmandsregning, som dog er delvist betalt med en sæk korn.

”Løverdagen d. 23. Marti 1816 blev skiftet efter afdøde Claus Pedersen i Tøving foretaget i Sterfbostedet af Skifteforvalteren, kammerraad Stadel til Ullerup i Overvæerlse af Underskrefnes vedkommende. Ved forrige Skiftesamling blev det bestemt. At Taxationsforretning over Sterfbogaardens bygfæld samt dens besætning og Inventarium skulle i Dag om mueligt haver fundet sted og til den ende havde Skifteforvalteren besørget de anordnede Syns- og Taxationsmænd af Retten udmeldte, men fra disse mænd er i aftes indløbet den bekjendgørelse, at de umuligt kunde møde til den forretning, som før var beskikket, hvilket nu bliver tilkjendegivet, paa det da derefter ved bemeldte forretning kunde give møde. Hvorefter blev Sterfboets papirer taget under eftersyn og der befunden:

1. En Obligation af 24. Juni sidst fra hr. Procurator Waetmann paa Kildholm for 1000 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk.

2. En Obligation af 28. Juni 1810 fra Niels Jensen Mostrup i Tøving, omskrevet d. 14. Juni 1813 til 90 Rdlr. Sølv Værdi.

3. Et afkald fra Peder Clausen i Tøving af 24. Juni 1813 for 100 Rdlr. Dansk kurant.

4. Et afkald fra do. For 133 Rdlr. Som fædrene arv.

5. En Obligation fra Christen Jensen i Hundborg af 20. Juni 1812 udstædt til Christen Balle i Galtrup for 2000 Dansk Kourant, og omskrevet d. 4. Juni 1813 til 500 Sølv Værdi, hvori har Stærfboet part af ½ del efter Chr. Balles og Sterfboets arvingers Tilskyndelse og oplysning.

6. Et brev af 9. Januar sidst fra Niels Jespersen i Wester Lyngs, hvorved han tilstaar at være dette Sterfboe skyldig paa Stude-Regning 200 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk.

7. En Regning af 19. Februar sidst fra hrr. Kjøbmand Sepstrup i Nyekiøbing, hvorefter han fordrer 102 Rdlr. 2 Mk. 0 Sk., men derhos tilstaar at have paa denne regning bekommet 12 Tdr. hviid havre, for hvilket Prisen nærmere skal bestemmes.

8. En regning fra hr. kiøbmand Krog i Nyekiøbing af 19. Februar sidst, hvorefter fordres 8 Rdlr. 2 Mk.

9. Blev forevist et Skiftebrev af 11. Oktober 1803 efter Claus Pedersens afd. Første kone Mette Pedersdatter.

Hvorefter endnu her i Sterfboet indestaar følgende Arve-poster i Dansk kurant:

Til Anders Clausen 100 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk

Datteren Else Clausdatter 50 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk.

do Anna do. 50 Rdlr. 0Mk. 0 Sk.

Do. Maren Kristine do. 50 Rdlr. 0Mk. 0 Sk.

Hvilke Arve-poster omskrives til Rigsbanksedler Sølv Værdi efter Forordningen om Pengevæsenets forandring. Enken anmeldte at have til gode hos hr. Lars Handborg paa Følbyegaard 6. Rdlr. 0 Mk. 0 Sk.; i Optegningsbogen fandtes antaget at Søren Bundgaard i Bierbye skylder til Sterfboet 10 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk. Efter bemeldte bog skal Niels Søndergaard i Tøving skylde 300 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk., hvis Rigtighed han som selv her ved skiftet er nærværende, tilstod. Mere blev ei denne gang til Indtægt anmeldt, men til udgift blev nu at anføre:

1. Christine Balle i Galtrup fordre 24 Rdlr. 4 Mk. 0 Sk.

2. Anders Clausen i Tøving 22 Rdlr. 0 0

3. Niels Søndergaard ibid. 4 4 0

4. Christen Christensen ibid. 4 0 0

5. Smeden ibid. 1 2 0

6. Niels Lasse 3 3 0

Mere kan ei denne gang dette Skifte forrettes, men samme udsættes til videre behandling indtil 27. Maj førstkommende.

Datum Sterfboet ut supra. Stadel

Enken efter Lavværge: Niels Søndergaard

For de 3 yngste børn af første kuld: N.G. Lyndrup

Formynder for Sønnen Poul Christian: Poul Agerbo

For Daateren Else: C. Pedersen

For Døtrene Anna og Maren Kirstine og paa egne Vegne: Peder Clausen, Anders Clausen Som Curator: Mads Nielsen”

Skiftet genoptages i juli 1816

Det næste møde blev ikke som planlagt i maj, men først flere måneder senere. Denne gang foregår mødet ikke på fæstegården, men i retten i Nykøbing Mors. Indtægter og udgifter er nu gjort op.

”Mandag d. 29. Juli 1816 blev Skiftet efter afdøde fæste gaardmand Claus Pedersen i Tøving, paa hosbondens S.T. hr. kammerraad Stadels vegne taget under behandling i Nyekøbing af Undertegnede i Overværelse af underskrevnes Vedkommende, da Sterfboets Indtægt og Udgivt blev beregnes saaledes:

A. Indtægt

1. Wurderingssummen 3702 Rdlr. 3 Mk. 0 Sk

2. Hr. Prokurator Woetmann til Widholm 1050 0 0

3. Efter Obligation for Niels Jensen Mostrup i Tøving 168 4 8
Renterne hvoraf fra 1811-1812-1813-1814-1815 og 1816 21 0 9

4. Efter Obligation fra Christen Jensen i Hundborg 234 2 4
Renterne hvoraf for 20. Juni 1812 til 1816 incl. 19 5 8

5. Tilgode for Niels Jespersen i Wester Lybye 200 0 0

6. Do. For Niels Søndergaard i Tøving 300 0 0

7. Do. For Søren Bundgaard i Bjergbye 10 0 0

8. Skylder hr. L. Wandborg til Jølbygaard for 6 Tdr.Byg

9. Hr. Købmand Sepstrup i Nyekøbing for 12 Tdr. havre 48 0 0

10. Har Stærfboen til gode hos Hosbonde for Bygfæld 3 0 0

11. Rede Penge fandtes i Sterfboen 121 0 0

Summa Indtægt 5878 Rdlr. 3 MK 13 Sk.

B. Udgift

1. Børnenes Mødrene arv 164 Rdlr. 0 Mk. 6 Sk
Renterne hvoraf fra 20. Juni 1811 til 1816 incl. 17 1 6

2. Efter Regning fra Hr. Kiøbmand Septrup i Nyekøbing 102 2 0

3. Efter Regning fra Hr. Kiøbmand Krog ibid. 8 2 0

4. Fordrer Anders Clausen I Tøving 22 0 0

5. Do Niels Sørensen ibid. 4 4 0

6. Do Smeden sammesteds 1 2 0

7. Do Niels Loch 3 3 0

8. Do Christen Balle i Galtrup 24 0 0

9. Efter Regning fra Hr. Doctor Willemoes i Viborg 50 0 0

10. Fordrer hosbonden for Besætning og Inventarium 1030 2 0

Summa Udgift 1427 Rdlr. 4 Mk. 12 Sk.

Efter Taxationsforretning af 26. Marty sidst og afhjemlet ved Retten 1 April næstfølgende, efter Sterfboens bygfæld, Besætning og Inventarium, er samme udtaget i Natura og Summen derfor beregnet Wurderingen paa Gaardens besætning og Effekter, men da Bygfæld er mindre nu end da den afdøde tiltraadte Gården, nemlig 3 Rigsbankdaler, saa godtgjorde Stærfboen disse 3 Rigsbankdaler navneværdi ved Afregning med hosbonden, og saaledes indstilles hosbondens fordring til Respektive rets behagelige kiendelse.

Dommeren tiltraadte skiftet, eskede den tilstedeværende Enkes Erklæring om hun vedbliver til fæste. Hun svarede, at hun agtede for det første at vedblive samme – dernæst forelæste Dommeren de tilstædeværende Arvinger i Boet den over Sterfbogaardens bygninger, og den til Gaarden hørende besætning og Inventarium under 26. Marts sidst afholdte Syns- og Taxationsforretning og fordrer disses Erklæring om de har noget imod at dette tillægges Enken forlods af Boet. De erklærede, at hvad Besætning angaar, da havde de intet derimod, men forsavidt Bygfælden angar, da efterdi at samme er ansat til Rigsdaler navnværdi 69 Rbd. Og Bygfælden ved gaardens tiltrædelse efter Synsforretningen af 11. August 1790 var 66 Rbd. 1 Mk., 4 Sk., saa forventede de at Bygfælden med den afdøde fæsters tiltrædelse maatte overgaa til Rigsbankpenge Sølvværdi, og at de altsaa med hensyn til Gaardens nuværende bedre forfatning paa Bygninger kunde tilkomme erstatning. Dommeren agtede, at da Arvingerne og Enken ikke er enige om Bygfælden, saa forbeholdes enhver især med hensynet dertil sin lovlige Ret, og afsiges altsaa derom ingen kiendelse, men foreslaar, hvad Besætningen angaar, da til kiendes Enken samme forlods af Boet, efterdi hun vedbliver til fæste, og altsaa sin tid er pligtig at tilsvare hosbonden samme. Skiftets videre fremme udsættes til i morgen formiddag kl. 11, saa vedkommende maa tage møde.”

(Underskrevet med samtlige navne igen.)

Endelig afgørelse af boet

Efter ovenstående grundige behandling var skifteretten endelig klar til bodelingen med hvem der skulle have hvor meget. Der skal også betales omkostninger i forbindelse med skiftet, samt skatter til staten, og det er en ikke ubetydelig post.

”Tiirsdagen d. 30. Juli 1816 blev skiftet efter afdøde Claus Pedersen i Tøving foretaget til endelig slutning i Stærfbostedet af Skifteforvaæter, kammerraad Stadel i Overværelse af underskrevne vedkommende. Indtægten og Udgiften blev da begyndt som følger.”

(Her følger så i skiftet endnu en gang den samme opremsning over boets indtægter og udgifter, hvorefter skiftet fortsættes:)

”Førend videre med Skiftet blev foretaget, blev imellem Enken med Lavværge samt Børnenes formyndere aftalt, at Indtægten i det huus i Stærfbogaarden, som den afdøde fæster selv har bygt og er tilhørende Stærfboet, da hisbonden vil tilforhandle sig samme, skulle ansættes til en pris af i alt 300 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk., og for de Umyndige vilde formynderen enhver for sin myndling være ansvarlig til den bestemte Priis, dog at hvis huuset ved Ildebrand skulle tage skade, Formynderne da bliver fri for tab derved, forsaavidt der ingen godvilligen viille erstatte noget. Hosbonden tillader at bemeldte huus blive staaende paa sit bygte plads indtil 10 Maaneder fra Dato, men inden denne tid maa huuset bortsælges og kiøbesummen lovfordeles imellem Enken og Arvingerne. Skifteforvalteren fandt dette forslag billigt og derpaa approberede samme paa det skifte i dag, kunde uden videre vidtløftighed vordre sluttet.

Enken erklærede at have modtaget udi Stærfboet rede penge 121 Rbd. Og fra Niels Jensen i Lybye 200 Rbd., i alt 321 Rbd.

Derimod skal hun have udgivet til kongl. Skatter 79 Rbd. Og til Begravelse 9 Rbd. Til Maren Clausdatter i Tøving 12 Rbd. Til Jens Filtenborg i Erslev et husholdningsfornødenhed m.m. 119 Rbd., i alt 221 Rbd.; hun haver altsaa paa sig 100 Rbd.

Skiftets bekostning

1. Til Skifteforvalteren 1% af Indtægtssummen 58 Rdlr. 4 Mk. 11½ Sk.

2. 1/3 til kongl. Skatter 19 3 9 1/6

3. Skiftebrevets beskrivning paa 8 ark à 50 Rdlr. S.V.
er for alle 8 ark N.V. 7 Rdlr., 4 MK 4 Sk. I alt 85 1 2 2/3

4. Deraf 20 % til Justitsfonden 17 1 7

5. Stemplet papir til Skiftebrevet 34 3 9

6. Slet papir til samme og dets indbind 2 0 0

7. Til skifteforvalterens fuldmægtig 1 0 0

8. Wurderingsmændene 2 hele dage à 27 S.V. til hver er
for Begge i N.V. 2 0 11

9. Skovfogedens Doceur 1 0 0

Tilsammen Udgivt 1792 Rdl 5 Mk. 10 Sk.

Naar sammenlignes med Indtægten 5878 Rdlr. 3 Mk.14 Sk.

Bliver til Deling imellem Enken og Børnene 4085 Rdlr. 4 Mk. 4 Sk.

Enken, som ingen broderlod fordre, faar 2042 Rdlr. 5 Mk. 2 Sk

Hertil for huset tilkommer Enken 200 Rdlr. 3 Mk. 11 Sk.

I alt 2243 Rdlr. 4 Mk. 13 Sk.

Og Børnene faar det øvrige, hvorfra afgaar ½ % til
kongl. Skatter, nemlig 10 Rdlr. 1 Mk. 5 Sk.,bliver igen 2032 Rdlr. 3 Mk. 7 Sk.

Som Børnene skal dele tilligemed andre 200 Rdlr. 0 Mk. 0 Sk.

I alt 2232 Rdlr. 3 Mk. 7 Sk.

Sønnen Anders en broderlod 372 Rdlr. 0 Mk. 20 Sk.

” Peder Christian 372 0 20

” Christian 372 0 20

” Poul Christian 372 0 20

Datteren Else en Søsterlod 186 0 10

” Anna 186 0 10

” Maren Kirstine 186 0 10

” Mette 186 0 10

Til Slutning anmærkes, at Enken wedbliver Gaarden efter hendes sal. Mands fæste, giøre sig betalt her hendes for tilfalden arvepart, udi det foran vurderede, som og tilkommer hosbonden; Børnene af andet kuld vedbliver hos Moderen og nyder phold op Pleie, samt opdragelse i alle Maader for swarligt, indtil enhver for sig opnaar sin 18. Aar; imidlertid nyder Moderen Rente af Arveparten, der er tilfalden de umyndige. De øvrige Umyndiges Arv, det vil Overformynderiet sørge for, blive pa bedste maade paa Rente udsat.

Stærfboet paahæftede gield udbetales af Stærfboets Indtægt, og det wurderede blev Enken til lovlig Raadighed overleveret. Saaledes dette skifte sluttet.

Datum Ullerup ut supra. Stadel

Endeligt blev aftalt, at hver af de 3 ældste Døtre tillægges forlods 1 Olmerdugs Dyne med fjær, 1 lang hovedpude med fjær og 1 Lagen.

Enken Anna Marie Christensdatter. Nils Søndergaard. Stadel

Peder Clausen . Anders Clausen Mads Nielsen

C. Pedersen Poul Ageboe Michel Jensen.

Dobbelt saa mange sengeklæder, som hver af de ældste Dødre er tillagt, nyder den yngste Datter Mette Clausdatter forlods af Stærfboet.

Stadel. Michel Jensen. Enken Anna Marie Christensdatter

Som Lavværge: Niels Søndergaard.”

Ikke ligelig fordeling

Der er mange interessante detaljer i ovenstående, bl.a. falder det i øjnene, at sønnerne får en dobbelt så stor lod som døtrene. De får til gengæld en del sengeklæder, som på det tidspunkt vurderedes ret højt, og den yngste datter får endda dobbelt så meget sengetøj som de øvrige.

Enken Anne Marie gifter sig igen

Anne Marie lovede jo i ovenstående skifte at blive på gården, så hun gifter sig hurtigt igen. Den 27. oktober 1816, altså kort efter afslutningen af boet, gifter hun sig med Christen Christensen. Han er en ung mand på 29 år og fra Nautrup, Harre, Viborg.

Christen og Anne Marie får 2 døtre, og desuden 2 plejebørn. I 1834 er Christen ud over at drive gården, også fattigforstander.

Anne Marie bliver meget gammel – hele 87 år. Hun dør den 13. november 1858. De sidste år lever hun og Christen som aftægtsfolk hos hendes datter Mette af 1. ægteskab og Mettes mand Knud Jensen Hedegaard.

Navnet Tøving

Af August F. Schmidt

NAVNET TØVING. Alle Stednavneforskere er enige om, at Ing-Navnene hører til de ældste Stednavne,

sandsynligvis ældre end vor Tidsregnings Begyndelse. Disse er da ogsaa ofte dunkle og svære at tolke.

Rimeligvis foreligger der ogsaa oprindelig flere Typer, der nu er lydligt sammenfaldet i Endelsen ing(e). En Del af Navnene har I-Omlyd: Helsinge (af Hals), Grevinge (af Grav), Hørning (af Horn), Tørning (af Torn), Tøfting (af Toft), medens andre ikke har det: Torning, Tofting, Kolding, Balling. En hel Del har en ganske anden

Oprindelse, som Fjaltring (af Fjalter-Vang), Alling (af AaLænde), Sjørring og Dissing (af Ende: Søens og Digets Ende).

Landsbynavnet Tøving i Galtrup Sogn (Morsø Nørre Herred) er antagelig et ing-Navn med I-Omlyd, hvorfor

det vil være rimeligt at tolke det af Toft. Tøving (1371 Thøwing) betyder efter denne Forklaring ”Toftbyen” eller et Omraade, der har været henlagt til Toft. Den samme Tolkning passer ogsaa til Navnet Tøfting.

Den foreslaaede Tolkning af Tøving kan sikkert forsvares sprogligt, og andre Grunde taler heller ikke imod

den. Byen har sin Plads mellem unge Byer: Galtrup og Ullerup, medens den ældre Bebyggelse Bjærgby findes tæt Nord herfor. Paa det højtliggende, frodige Land er her i Oldtiden blevet grundlagt en Landsby paa en Toftemark.

Denne By fik en Endelse, som den blev ene om i Morsø Nørre Herred. Tøving hører uden Tvivl til det yngste Lag indenfor ing-Byerne, men Byen er dog ældre end Dissing ved Dragstrup Vig; thi denne lille Landsby er ikke en ægte ing-By, men har Navn efter sin Beliggenhed ved Enden af et Dige (1433 Digisænde).

De øvrige Byer af den gamle Type paa Mors er Tæbring, Ørding og Tissinghuse. Forledet i Ørding er

muligvis det gamle Ord: ”Ør”, der betyder Grus. Tæbring og Tissing har ogsaa Naturord i Forleddet; deres Tolkning har man endnu ikke kunnet give, men det kommer nok, ligesom Tøving nu forhaabentlig er forklaret.

Arne Bjørn Jørgensen

Kilder:

Slægtsbog for Claus Clausen

Allan Øer Gøttrup

Ullerup Godsskrifter

Kovtrup Gods skrifter 1772 - 1824

Kirkebøger

Folketællinger

August F. Schmidt