26. september 2012

Slægtsskab med dansk dronning

Mit barnebarn Hans Bjørn Galbo-Jørgensen er i direkte linie i slægtsskab med adelsfamilien Reventlow. I Reventlow familien er der mange personer, som har siddet i centrale roller, og en af de mest spændende er Anna Sophie Reventlow, som den 1. april 1721 blev gift med den danske konge Frederik d. 4.  

Slægtsskab

Slægtskabet går i lige linie tilbage til Hartvig Iven Reventlow, der er 21 x tipoldefar til Hans. Hartvig er også 9 x tipoldefar til Dronning Anna Sophie.

1.                                              Hartvig Iven Reventlow (1200-)

2.       Gotskalk Reventlow (1195-1249)                                    Ditlev Reventlow (1205-1261)

3.       Henrik Gotskalksen Reventlow    (1240-1272)              Otto Reventlow (1240-)

4.       Johannes Reventlow Kaas   (1300-1336)                        Hartvig Reventlow (1341-)

5.       Henrik Jensen Reventlow (1336-1363)                           Henrik Reventlow (1378-1402)

6.       Anne Henriksdatter Reventlow  (1398-1420)                Henning Reventlow (1397-1456)

7.       Mogens Nielsen Lange (1428-1486)                                Henning Reventlow (1456-1494)

8.       NN Mogensdatter Lange  (1460-)                                    Henning Reventlow (1494-1550)

9.       Mogens Knudsen Buch (1495-)                                        Lorentz Reventlow (1525-1596)

10.   Knud Mogensen Buch  (1533-1604)                                Henning von Reventlow (1551-1624)

11.   Inger Knudsdatter Buch  (1550-)                                      Ditlev Reventlow (1600-1664)

12.   NN Antoniusdatter  (1580-)                                              Conrad Reventlow (1644-1708)

13.   Vilhelm Damianus Stendorph (1610-1671)                    Anna Sophie Reventlow (1693-1743)

14.   Damianus Vilhelmsen Steendorph (1646-1685)

15.   Bodil Damianidatter Steendorph (1683-1728)

16.   Hans Knudsen (1724-1803)

17.   Peter Adolph Knudsen (1759-1820)

18.   Adrian Benoni Bentzon Knudsen (1806-1879)

19.   Anna Christine Elisabeth Knudsen (1834-1919)

20.   Thomas Vilhelm Garde (1859-1926)

21.   Hans Georg Garde (1889-1984)

22.   Else Garde (1921-)

23.   Charlotte Galbo (1948)

24.   Amalie Galbo-Jørgensen (1981)

25.   Hans Bjørn Galbo-Jørgensen (2012)

Anna Sophie Reventlow er 12. slægtled som 9 x tipoldemor til Hans

 

 Anna Sophie Reventlow                     

 Maleri af Dronning Anna Sophie Reventlow

Anna Sophie Reventlow (16. april 1693 - 7. januar 1743[1]) var dronning af Danmark-Norge 1721-1730. Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den adelige storkansler greve Conrad Reventlow til Clausholm.

 

Hun mødte kong Frederik 4. ved et maskebal på Koldinghus i 1711, og de blev forelskede. Kongen bortførte hende året efter fra hendes hjem på Clausholm slot og ægtede hende til venstre hånd, da han allerede var gift med dronning Louise. Ved hendes død i 1721 ægtede kongen Anna Sophie til højre hånd, og hun fik titel af dronning.

 

 Clausholm gods ved Randers

 

De fik adskillige børn, men ingen overlevede de første år. Efterhånden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragedie. Frederik 4. arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste år sammen drømte de om at abdicere og trække sig tilbage til det Fredensborg, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.

 

Hun virkede i det skjulte og undgik åbenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhånden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under navnet "den reventlowske bande". Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt - resultatet af en undersøgelse blev mørkelagt. Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde parrets rejser til Peter den Stores Petersborg og til Frankrigs Versailles for slet ikke at tale om det Italien, Frederik 4. havde besøgt og forelsket sig som ung.

 

Da kongen døde i 1730, blev Anna Sophie forvist fra København til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af Randers. Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn, nu kong Christian VI, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og pålagt livslangt eksil: det var hende ikke tilladt at forlade godset. I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv - og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde Norden. Hun led i sine sidste år af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose, og blev mere og mere religiøs.

 

Hendes søskende

Anna Sophie havde flere søskende, hvoraf især den ældre halvsøster Christine blev kendt i samtiden, mens dronning Anne Sophie virkede politisk i halvmørke, var hendes søster gift med landets storkansler og var "madame la grande chancelliere" - hun holdt litterær og politisk salon og formåede i sit hus at give besøgende en glans af enevældens Versailles. I praksis varetog hun en del af de pligter som dronning, der var umulige for Anne Sophie pga. hendes baggrund. Hun repræsenterede ikke et dynastisk valg med tilhørende alliancemuligheder, men sin slægt.

 

 Maleri af Frederik d. 4. (11.oktober 1671 - 12.oktober 1730)

 

Frederik d. 4 og Anna Sophies børn:

1.     Frederica Sophia (født før 1721 og død som spæd)

2.     Frederica Conradine (født før 1721 og død som spæd)

3.     barn, dødfødt (født før 1721)

4.     Christiane Amalie (23. oktober 1723 - 7. januar 1724)

5.     Frederik Christian (1. juni 1726 - 15. maj 1727)

6.     Karl (16. februar 1728 - 10. december 1729)

 

Christian d. 6

Som det ses ovenfor, så døde alle Frederik d. 4 og Anna Sophie børn som små, så p.t. er der en kendt dronning, samt både prinser og prinsesser i familien, men ingen konger. Frederik d. 4 fik børn med sin 1. kone Louise af Mecklenburg-Güstrow, og en af disse efterfulgte sin far som konge af Danmark, og det var Christian d. 6 (30. november 1699 – 6. august 1746). Han var konge i perioden 1730-1746.

 

  Christian d. 6

 

Kilder:

·         Wikipedia

·         Reventlow familiens webside

·         Roskilde historie

 

Arne Bjørn Jørgensen