Forfædrene
fra Knud
Slægtshjemmesiden på
Internettet giver rigtigt mange reaktioner fra familiemedlemmer og andre
slægtsforskere, hvis familier hænger sammen med vores. Mellem jul og nytår fik
jeg en mail fra Jørn Jeppe Toft Pedersen med medsendte oplysninger om
forfædrene fra Knud, som også er hans forfædre. Hans oplysninger stemte fint
sammen med det, som jeg allerede havde om denne gren af familien, samtidig med,
at det supplerede mine oplysninger på væsentlige punkter.
Med den nye oplysninger er
der nu samlet så meget viden, så jeg vil udgive denne særlige artikel om
forfædrene fra Knud.
2.
Hvor ligger Knud?
Vi skal til den vestlige del af Salling, hvor den smukke og velbevarede
middelalderborg Spøttrup ligger.
Der
har ligget en gravhøj på marken ” Knuds Høj”. Det fortælles, at Gorm Den Gamles
søn Knud ligger begravet i denne høj, og at det er derfor byen hedder Knud.
Oversigtsbillede fra Google Maps. Knud
ligger lige nord for dent yderst velbevarede middelalderborg Spøttrup.
Sådan ser Knud der ud nu med billede fra
Google Maps.
Der er tale om 2 gårde, som familien har fæstet eller ejet:
Borgen 9 Matrikel nr. 22a
Vejen
hedder Borgen, fordi den går langs Spøttrup borgen. Det drejer sig om den
første gård i Knud. Hele gården har ligget vest for vejen, men udlængerne blev
flyttet op øst for vejen.
Omk
1725 Chresten Villadsen (1. fæster) –
søn af Willads Jensen
10/10
1738 Laurits Jensen Skomager (2 fæster) – 5 x
tipoldefar
5/1
1773 Christen Jensen (Villadsen) (3 fæster) – 4 x
tipoldefar – Laurits svigersøn (se fæstebrev)
25/3
1839 Jens Christensen (4 fæster – søn
og bror til Laurs Christensen, der er 3 x tipoldefar. Laurs køber Baunsgård
1851
Berthel Pedersen ( køber til selveje)
1889 skifteretten
til Maren Andersen
1889
Jens Berthelsen
1926
Peder Sinding – giftet ind i Baunsgaard
familien
1968 Svend
Sinding - søn
????
Bøjle
Nørgaard Nielsen
Nr. 27 Matrikel nr. 26 a 34e 34f Vadumvej
nr. 16
Gården er udstykket fra nr. 22 a. I den sydlige del er der en lavning
der kaldes ” Gjedkrog”
1688 Christen Jensen – 7 x tipoldefar (usikker
oplysning)
1709 Willads Jensen – svigersøn
og 6 x tipoldefar
18/1 1740 Jens Villadsen,
fæstebrev – søn og 5 x tipoldefar
1/11 1782 Villads Jensen
fæstebrev – søn og bror til Christen Jensen, der er 4 x tipoldefar
11/11 1840 Peder Pedersen Nautrup ,fæstebrev
12/12 1850 Peder Pedersen køber gården til selveje 1850
1861 enken Frederikke Louise Pedersen fortsætter driften af gården
1869 Peder Pedersen Nautrup forrige ejers søn, han dør 1888 og enken
Johanne Christensen fortsætter
1888 Lars Chr. Villadsen dør i 1908 og enken Dorthea fortsætter
1908 Peder Bertelsen Villadsen (kaldet Peder Larsen) - LCVs søn
1916 Jens Svenningsen og Johanne Lauersen
1945 Kresten Svenningsen og Asta
1989 Flemming Larsen
???? Peter Furbo
3.
Familierelation
til forfædrene fra Knud
Her er de direkte aner nævnt. Anerne, der er fremhævet med fed skift er
omtalt i denne historie.
6 x tipoldefar: Willads Jensen født 1680
død 1757
5 x tipoldefar: Jens Willadsen født 1716
død 30 dec 1781
4 x tipoldefar: Christen Jensen født
1747 død 20 feb 1845
3 x tipoldefar: Laurs Christensen født
1774 død 5 mar 1842
2 x tipoldefar: Christen Laursen Baunsgaard født 29 okt 1811 død 19 okt
1875
Tipoldemor: Johanne Christensen født 27 feb 1841 død 11 mar 1915
Oldefar: Karl Nielsen født 28 feb 1878 død 1952
Mormor: Johanne Nielsen født 30 jan 1917 død 4 sep 1982
Mor: Inger Clausen født 2 aug 1947
Anne Katrine Jørgensen født 13 okt 1977 & Claus født den 29. maj
1980
4.
Willads Jensen og
Maren Christensdatter – 6 x tipoldeforældre
Willads Jensen er født i Knud i 1680 og er formentlig søn af Jens
Nielsen. Han bliver gift med Maren Christensdatter den 8. september 1709, og
samtidig får han fæste på gården i Knud, der er på 3 tønder 1 skæppe og 2 fjd. tønder
hartkorn. Han overtager formentlig gården efter sin svigerfader Christen
Jensen.
Maren er født i 1678 og er formentlig datter af Christen Jensen. Jeg
har kendskab til 4 af deres børn, nemlig Christen født omkring 1704, Maren,
født 1712, Anders født ca. 1714 og Jens født ca. 1716.
Maren døde i 1739. Hun blev 61 år gammel og Willads døde i 1757 i en
alder af 77 år.
Jens Villadsen er født i Knud i 1716. Han bliver døbt
i Rødding kirke den 12 juli 1716, og han blev båret til dåben af Zidsel
Hansdatter i Knud, og faddere var Søren Lauridsen, Jacob Jensen, Laurs
Christensen, Bodil Hansdatter og Else Jacobsdatter, alle af Knud.
Han bliver trolovet med Maren Christensdatter den 2.
april 1739, og de bliver gift den 7. juli 1739 i Vejby kirke. Maren er født i
1717, og er datter af Christen Bertelsen og Berthe Andersdatter Vendelbo.
De før 8 børn:, Berthe født 1738, Jens 1739, Maren
1742, Villads 1745 (dør som barn), Christen 1747, Anne 1751, Johanne ca. 1753 og
Villads 1755.
Den 18. januar 1740 overtager Jens fæstet på gården efter sin far, da
han er for gammel og svagelig til at drive den videre.
Jens dør som 65-årig den 30. december 1781. Han blev på tragisk vis
kvalt i en tørvestak, der faldt ned over ham. Ved Jenses død overtager sønnen
Villads fæstet på gården, og Maren bliver forsørget af sønnen. Maren dør nogle
år senere i 1790 i en alder af 73 år.
Christen blev født i 1747 i Knud, og døbt den 3
december i Rødding kirke. Blandt fadderne nævnes Anne Laursdatter i Rødding og
Kirsten Jensdatter.
Den 14. april 1774 blev han trolovet med Bodil
Laursdatter, og de blev gift i Rødding kirke den 23. maj samme år. Forlovere
var Christen Eskesen af Nye Mølle og Niels Svenningsen, Kjærgård.
Bodil er født i 1743, og hun blev døbt den 18. august.
Hun blev båret til dåben af Sidsel Mogensdatter fra Ejstrup, og faddere var
Anders Thomsen, Anders Jensen og Margrethe Jensdatter af Ejstrup samt Laurits
Jensen Kjær, Else Nielsdatter Skjøtt og Søren Lauridsen fra Rødding. Hendes far
er Laurs Jensen Skomager og hendes mors navn kender jeg ikke.
Christen Jensen (også kaldet Willadsen), overtog
fæstet af gården i Knud efter sin svigerfar, og som er hans hustrus fødegård,
der hørte under Spøttrup Gods, og hans fæstebrev lyder således:
”Jeg Mogens Rosenkrantz til
Spøttrup og Hesthauge, Ridder, Deres kongl. Majestæts betroede Geheime Raad og
Kammerherre etc. giver vitterlig og ieg herved stæder og fæster til Christen
Jensen en Gaard i Rødding Sogn, Knud Bye beliggende, som Laurs Skomager haver i
Fæste og paaboer, skylder af Hartkorn Agger og Eng Nye Matricul 2 Tdr. 6 Skp. 1
Fjdk. 1 Alb. Med derpaa staaende Bygning og tilliggende Aggerland, Engbund.
Tørvegrøvt og Liungslet, saaledes og saa vidt at Laurs Skomager det nødt og
brugt haver hermed forundes bem.te. Christen Jensen i Fæste efter Laurs
Skomagers dødelige afgang eller og naar hand formedelst Alderdom og Svaghed den
ej længer kand eller vil forestaae, da Christen Jensen Gaarden tiltræder og
nyder samme i Fæste paa Livstiid med de Vilkor: at hand deraf Aarlig og til
rette Tiider betaler alle kongl. Skatter og paabudde, som nu ere eller herefter
paabydendes vorder, som og sædvanlige Landgilde af Gaarden og dens tilliggende
aarlig til st. Hansdag og Martini at betale og levere efter jordebogens
formelding med Rug 1 Td., 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns og 6 Pund Smør, forretter sit
Hoveri, være sig ægt eller Arbejde upaaklagelig og saaledes som det enten nu er
eller herefter vorder befalet, Dørk, Giøde og besaae Jorden forsvarlig efter
Lands Skik og brug og intet deraf at bortleje, afhænde eller forøde.
Desuden iagttager Fæsteren
at naar hand tiltræder Gaarden skal hand af Laurs Skomager eller Arvinger tage
Vederlag for Gaardens befindende Brøstfældighed samt manglende Besætning og
Sæd, hvorefetr det diden er Fæsteren forbedres, vedligeholdes og tilsvares.
Sluttelig haver Christen
Jensen som en Fæster hørsommeligt at efterleve Deres kongl. May.sts.
Allernaadigst Lov og Forordninger saavidt ham vedkommer, være mig eller ordre
hørig og lydig, alt under dette Fæstes forbrydelse og anden vedbørlig Straf
efter Sagens Beskaffenhed.
Til Stadfæstelse under min
Haand og Segl.
Spøttrup den 5. Januar
1773. M. Rosenkrantz.
Original Fæstebrevet med
dette enslydende haver jeg annammet, lover og firbinder mig til herved samme at
efterkomme. Datum ut Supta.
Christen Jensen"
Christen og Bodil får 7 børn: Laurs født 1774, Anna 1775, Kirsten 1777,
Maren 1779, Jens 1781, Mette 1783 og Anders 1786.
Bodil dør som 64-årig i 1807 og bliver begravet den 28. juli.
Som det var skik og brug dengang, og også nødvendigt for gårdens
fortsatte drift og pasning af børnene, så gifter Christen sig straks igen. Den
22. september 1807 bliver han i Rødding kirke gift med Dorthe Adsersdatter. Hun
er født i 1780, og altså 33 år yngre end ham. Hendes forældre er Adser Nielsen
og Else Sørensdatter, og de har også fæste i Knud.
Christen og Dorthe får 4 døtre, Bodil født i 1808, Else født 1812, Mette
født 1817 og Maren født 1821. Christen er en ældre herre på 74 år, da han får
sin yngste datter.
Den 25. marts 1839 overtager Jens Christensen gården. Jens er Christens
søn af 1. ægteskab. Christens ældste søn Laurs erhverver allerede i 1811 gården
Baunsgaard i Lihme. Han bliver dermed stamfader til Baunsgaard slægten.
Efter afståelse af gården kommer Christen og Dorthe sammen med den nu
19-årige datter Maren på fattighuset Grundvad i Rødding. Christen er på dette
tidspunkt 92 år gammel!
Den 21. juni 1842 fæster Christen imidlertid et stykke jord af Jens Dyr
i Vejby, og der bor han, konen og den ugifte datter Maren fortsat ved
folketællingen i 1845.
Den 20. februar 1845 dør Christen, og bliver begravet den 2. marts – se
nedenfor
Klip fra kirkebogen fra Vejby, Rødding,
Viborg, der dokumenterer Christens død den 20. februar 1845.
Ifølge kirkebogen er han blevet 103 år gammel, men sammenholdt med hans
dokumenterede fødsel så er han ”kun” blevet 97 år og 3 måneder gammel, hvilket
gør ham til en af familiens ældste aner. Flere af de øvrige familiemedlemmer
blev også ret gamle, så de må have levet godt og sundt i Salling.
Enken Dorthe flyttede ind hos datteren Bodil og hendes mand Jens
Christian Christensen i Vejby, og her levede hun som aftægtskone frem til sin
død den 29. marts 1862. Hun blev 82 år gammel.
Sønnen Laurs
Christensen var den første husmand i Vadum i Lihme sogn, men omkring 1811
overtag han Baunsgård i Lihme, og den drev han indtil 1840, da han afstod den
til sønnen Christen.
Baunsgård står i Brandtaksationsprotokollen 1811
opført således:
"a. Stuehuset
norden i Gaarden, 15 Fag, 7 Alen dyb, blandings under- og overtømmer, klinede
Vægge, Straatag; med Lovt, Vinduer, og Dørre, tvende Iern Bielægger Kakelovne,
en indmuret Kaaber Kiedel paa ¾ Tønde, samt en Skorsten og Bagerovn af Leer,
men Skorstenspiben af brændte Steen, taxeret a Fag 80 Rdlr., er 12oo
b. Det søndre
Huus, 14 Fag, 7 ¾ Alen dyb, blandings under- og overtømmer, klinede Vægge,
Straatag,; til Lade, taxeret a Fag 20 Rdlr., er 280
c. Det vester
Huus, 5 Fag, 7 ¾ Alen dyb, blandings under- og overtømmer, klinede Vægge,
Straatag; til Lade og Stald, taxeret a Fag 30 Rdlr., er 150
d. Et Huus sønden
for Gaarden, 10 Fag, 7 ½ Alen Dyb, blandings under- og overtømmer, klinede
Vægge, Straatag; til Vognremisse, Faar og Tørvehuus, Taxeret a Fag 20 Rdlr., er
200
e. Det østre Huus, 8 Fag, 7 ½ Alen dyb, blandings Under- og overtømmer, klinede Vægge, Straatag; Til Fæehuus, taxeret a Fag 20 Rdlr., er 160 1990 Rdlr. Forsvarlig imod Ildsfare og forhen forsikret for 180 Rdlr. De anordnede brandredskaber ere forefundne."
Baunsgård i
Lihme
Som det gælder for så mange andre slotte, borge og gårde fra Danmarks
middelalder, fortaber Spøttrups ældste historie sig i tågerne. Første gang vi
hører om Spøttrup i egen ret er i 1404, hvor ridderen Johan Skarpenberg
tilskødede Viborg Bispestol sin gård i Spøttrup – med Spøttrup Sø. Biskopperne
lod efter overtagelsen i 1404 deres gods i Vestsalling styre ved hjælp af
fogeder, der tog ophold på Spøttrup. Ud over fogedernes navne er det ikke
meget, vi hører om Spøttrup i 1400årene, og det er først da borgen Spøttrup
blev bygget, at man kan sige, at jordegodset i Spøttrup blev mere interessant
end så meget andet gods, bisperne ejede.
Hvornår blev Spøttrup borg da bygget? Vi ved det ikke præcist, men med den
viden vi i dag har om Spøttrup borgs bygningsmæssige detaljer, går det an at
sige, at borgen må være færdigbygget senest i midten af 1520’erne. Det vil
sige, at det var biskop Jørgen Friis, der gjorde Spøttrup færdig. Spøttrup borg
var ved sin opførelse en af rigets mest moderne fæstninger. Voldene og de
dobbelte voldgrave var et forsøg på at holde kanoner på afstand af borgen.
Kanonen var det nye, stærke våben ved middelalderens udgang. Med sine
udenomsværker, de dobbelte voldgrave og den ni meter høje vold, som var kronet
med palisader og skansekurve, var Spøttrup borg færdigbygget og stod som en
magtfuld fæstning med en pragtbolig til biskoppen. Men netop pragtboligen holdt
ikke længe: Allerede i forbindelse med den begyndende kirkekamp mellem
katolikker og protestanter blev de store vinduer i sydfløjens 2. sal erstattet
med skydeskår.
Ved 1700-tallets begyndelse var Spøttrup på ingen måde ved fordoms
styrke og værdighed. De mange år uden en ejer som residerende på borgen med den
pietetsfølelse for stedet, som det giver, havde sat sine spor. Spøttrup gods
var på dette tidspunkt på 279 tdr. hartkorn med ladegården Hesthavegård og
Nymølle. Det var dette gods, som adelsmanden Axel Rosenkrantz overtog i juni
1702. Den nye ejer tog straks hul på at renovere sin nye bolig. Vi kan se af
kilderne, at der blandt andet blev importeret anseelige mængder bygningstømmer.
Da Axel Rosenkrantz overtog borgen blev den beskrevet som ”meget forfalden og
ruineret.” Da biskop Søren Lintrup tyve år senere, i 1722, kom forbi, betegnede
han derimod Spøttrup som ”meget velbygt.” Axel Rosenkrantz havde således fået
opbygget et agtværdigt og passende hjem.
I 1724 døde Axel Rosenkrantz og efterlod borgen til sin søn Mogens.
Axel Rosenkrantz havde levet et stille liv i sine 22 år på borgen, og det samme
lod det til, at sønnen Mogens agtede at gøre. Først sent tog han en offentlig
stilling, da han i 1748 blev assessor i Højesteret og senere ”deputeret for de
kongelige finanser.”
Tiden efter Den store Nordiske krigs afslutning i 1720 gav fredelige
tider i en uhørt lang periode. Landets økonomi kom i løbet af 1700-tallet på
fode igen og skabte velstand til brede lag, blandt andet i dele af
bondestanden. Nogle bønder blev endda meget rige. En af disse var Peder Nissen.
Han var bonde fra Ribe egnen, havde tjent store penge på studedrift. I 1784
købte han Spøttrup borg. Han døde dog allerede i 1788 og hans 17-årige søn Nis
måtte komme hjem fra Katedralskolen hvor han studerede og overtage bedriften.
Det var hårde år for knægten: Nis Nissen måtte virkelig spare for ikke at gå
fra hus og hjem. Først omkring 1820 var han økonomisk ovenpå. Men de mange års
smalhals var dog ikke gået sporløst hen over Nissen. Selv da han i 1830’erne
hørte til Jyllands rigeste mænd, sad påholdenheden så dybt i ham, at det
grænsede til det groteske. Historierne var mange om den mærkelige, nærige
rigmand Nis Nissen på Spøttrup; Kongen af Salling eller mindre ærbødigt:
Studekongen.
Nis Nissen fik ingen børn. Han var gift to gange, hans første hustru
døde i 1824 og året efter giftede han sig igen, denne gang med den 33 år yngre
Ane Dorothea Hagensen, der, lige som Nissens første hustru, var fra Mors. Hun
fødte syv børn, men ingen af dem levede ud over to års alderen. Nis Nissen døde
den 29. juli 1848 og da han var barnløs arvede han hustru og hans søskende hans
utroligt mange penge. En nylig undersøgelse påviser at formuen efter
Studekongen Nis Nissen svarer til 1800 arbejdsmænds årsløn i 1849.
Borgen er nu åbent for offentligheden som museum.
Søstrene
Inger Clausen og Mariane Johnsen samt barnebarnet Emil besøger Spøttrup Borgen
i 2003. De er alle 3 efterkommere efter bønderne fra Knud.
Der er ikke medtaget detaljerede oplysninger om børn, ægtefæller og
svigerfamilie. For at gøre historien mere overskuelig, så er de præcise
henvisninger til kilder heller ikke medtaget ovenover. Disse oplysninger er
tilgængelige i min slægtsdatabase, samt på web-siden.
-
Slægtsbog for
efterkommere efter Christen Laursen Baunsgård
-
Folketællinger
1787, 1801, 1834, 1840 og 1845
-
Kirkebøger fra
Rødding herred
-
Spøttrup
fæsteprotokol
-
Spøttrup Skifteprotokol
-
Brandtaksations
protokollen
-
Rødding sogns
realregister
-
Spøttrup
Borgmuseum
-
Jørn Jeppe Toft
Pedersen
- Pia Madsen
Bistrup, den 30. december 2009
Arne Bjørn Jørgensen