13. december 2012

Abraham Brodersen Baad – Danmarks rigeste, og halshugget

Dette er historien om en af mine meget farverige direkte aner. Han nåede at blive Danmarks og Sveriges rigeste mand, blev dronningens elsker, og endte med at blive halshugget for voldtægt!

 

Slægtskabet

Abraham Brodersen Baad født omk. 1350 død 28. august 1410

Datter: Birgitte Abrahamsdatter Baad født omk. 1380 død 1415

Datter: Kirsten Jensdatter Falk født før 1403 død omk. 1455

Datter: Marine Henningsdatter Podebusk født før 1435 død efter 1484

Datter: NN Hansdatter født omk. 1475

Søn: Jørgen Erichsen Gagge født omk. 1480 død 1551

Søn: Henning Jørgensen Gagge født omk. 1502 død 29. juni 1562

Datter NN Henningsdatter Gagge født omk. 1555 død omk. 1622

Datter: NN Hermansdatter Bohn født 1585 død 1615

Søn: Claus Clausen Kames født omk. 1613 død 1677

Søn: Jacob Kam født 1628 død 28. juni 1694

Søn: Niels Jacobsen Kam født 1659 død 1739

Søn: Hans Nielsen Kamfødt 1695 død 1773

Datter: Karen Hansdatter Kam født 1770 død 1807 - 1814

Søn: Hans Carl Holm født 18. juni 1807 død 2. juni 1875

Søn: Carl Lorentz Holm født 5. september 1838 død 13. juli 1876

Datter: Ingeborg Marie Lorentse Holm født 12. maj 1864 død 6. juli 1918

Datter: Maren Elisabeth Petersen født 4. april 1899 død 20. maj 1980

Datter: Else Marie Jørgensen født 14. maj 1924 død 13. september 2008

Søn: Arne Bjørn Jørgensen født 10. juli 1949

Abraham Brodersen Baad er således min 16 x tipoldefar i lige linje.

 

Fødsel

Abraham Brodersen Baad (også kendt som Abraham Brodersøn Båd) blev født omkring år 1350 som søn af adelsmanden Broder Simonsen til Skedal i Halland. Han havde mindst 3 brødre, nemlig Svend, Esbjørn og Peder. Hans moders navn er ukendt.

 

Det er en adelsslægt fra Halland, som dengang hørte under Danmark. Deres våbenskjold er et tyrehoved.

Båds våbenskjold – et tyrehoved. Fra Roskilde Historie

Giftemål

Abraham blev gift den 24. november 1382 i Rossared i Halland med Merete Pedersdatter Budde. Hun er datter af Per Budde, der var storgodsejer i Småland. Merete havde tidligere været gift med Ebbe Pik (ja undskyld, men det hed han altså). Abraham og Merete fik omkring 1383 datteren Birgitte Abrahamsdatter Baad, som er min 15 x tipoldemor.

 

Merete døde i 1406, og Abraham giftede sig derefter i 1407 med Cecilie Nielsdatter Jernskæg til Dronningholm. Hun var datter af Niels Ovesen Jernskæg, der i 1397 var høvedsmand på Gurre, og i år 1400 erhvervede Dronningholm ved Kregme i Nordsjælland. 

 

Niels Ovesen Jernskægs våbenskjold. Fra Roskilde Historie

 

Forretningsmand

Han fik tidligt et godt forhold til Dronning Margrethe, som han lånte penge til, og han blev en af hendes mest betroede mænd. Han blev udnævnt til Rigsråd deltog derfor i alle Unionsmøderne. I 1389 blev han slotshøvedsmand på Varberg og kort efter også på Laholm i Halland, så stort set hele Halland hørte ind under ham. Senere tilføjedes lenene Varend og Finvid. Den store Indflydelse benyttede han til at erhverve sig uhyre rigdomme: ved at gifte sig med den svensk fødte adelsenke Merete Pedersdatter Budde, samt ved køb, mageskifter og tilpantning skaffede han sig det ene gods efter det andet og ikke altid på den pæneste eller lovligste måde; det var vanskeligt for bonden eller den mindre adelsmand at stå imod Stormanden, og han udnyttede sin stilling til det yderste. Det blev sagt om ham, «Hvor Hr. Abraham rådede, var det et hårdt Herskab», og især blandt svenskerne gik han for en grusom tyran og stor vellystning. Til sidst ejede han mere end 200 byer og gårde over hele Halland, Skåne og hele det sydlige Sverige, og efter hans død fandt man foruden en mængde sølvtøj og klenodier en sum i rede penge, der svarer til 1/2 million. kroner. Han blev dermed tidens rigeste mand i Danmark og i Sverige.

 

Abraham stiftede altre i Lund og Kalmar og ved store gaver til kirken søgte han at råde bod på sine ofte kritisable forretningsmetoder.

 

 

Elsker

I perioden med de mange forretninger og ejendomserhvervelser ser han naturligvis også meget til Dronning Margrethe 1. Han bliver hendes hemmelige elsker i en periode, men de mange krigstogter skiller dem ad igen. Denne periode er skildret i romanform af Maria Helleberg i romanen ”Rigets Frue”, Aschehougs forlag år 2000.

Dronning Margrethe 1. (fra Den Store Danske Encyclopedia)

Breve

Der er bevaret en række breve, hvor han er omtalt. Her er 2 eksempler fra ”Danmarks Riges Breve”:

 

”1407. 18. januar.

Hr. Ture Stensson og hans hustru Birgitte Abrahamsdatter (min 15 x tipoldemor) oplader til hr. Abraham Brodersen alt gods i Danmark, som Birgitte havde arvet efter sin forrige mand hr. Jens Falk og efter sin søn Jens Falk, og får til gengæld Byerstad i Njudung og Åby i Värend.

 

Vi Ture Stensson, ridder, og Birgitte Abrahamsdatter, min hustru, hilser alle, der hører eller ser dette brev, evindelig med Gud.

 

Vi bekendtgør for alle - såvel fremtidige som nulevende - at vi med vort jaord og vor gode vilje samt efter vore venners og frænders råd og samtykke har opladt vor elskelige fader, hr. Abraham Brodersen, ridder, alt det gods og den rettighed, som min hustru Birgitte, havde arvet i Danmark efter sin ægtemand hr. Jens Falk og sin søn Jens Falk - Gud være deres sjæle nådig - hvor det end er beliggende med huse og jord, ager og eng, skove og fiskevande, mølle og møllesteder vådt og tørt, nær by og fjernet derfra, rørligt og urørligt uden undtagelse. Vi afhænder alt dette gods, disse besiddelser og rettigheder bort fra os og vore arvinger og overdrager det til vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham, og hans fremtidige arvinger til evig besiddelse. Skulle det ske, at vor fornævnte elskede fader hr. Abraham gik bort uden i mellemtiden at have fået flere arvinger, så skal fornævnte gods og besiddelser overgå til hr. Jens Falks døtre, Kristine og Katrine og deres arvinger. Vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter gør med dette vort åbne brev bekendt og vitterligt for alle, at vi har oppebåret fuld og hel betaling til vor fuldkomne tilfredshed for min hustru Birgittes mødrene gods, for huse og jord, for rørlige og urørlige penge, hvor det end kan ligge, nært eller fjernt. Og med dette vort åbne brev lader vi vor elskede fader, hr. Abraham Brodersen, være kvit og fri og uden ansvar for al yderligere krav og tiltale både hvad angår min fornævnte hustru Birgittes mødrene gods og dette fornævnte gods, nemlig den arvelod, der tilfaldt hende efter hendes ægtemand hr. Jens Falk og efter hendes søn Jens Falk - Gud have deres sjæle - idet vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham Brodersen, til gengæld for nævnte gods og arvelod samt for min hustrus mødrene gods har anvist og indrømmet os Byerstad i Njuding med alle dets tilliggender, hvor de end er beliggende, bebygget og ubebygget, nært og fjernt uden undtagelse; endvidere har vor fornævnte elskede fader, hr. Abraham Brodersen, indrømmet og anvist os en gård i Värend, der hedder Åby med alle dens tilliggender af bebygget og ubebygget, nært og fjernt uden undtagelse, dog på det vilkår, at vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter har indrømmet og lånt vor elskede fader, hr. Abraham Brodersen, den fornævnte gård Åby med alle dens tilliggender, så længe Gud lader ham leve, men således at vor elskede fader, hvert år skal give os 50 svenske mark i sådan mønt, som er gængse og gangbare der i landet. Hvis Gud har bestemt det således, at han dør før jeg og min hustru, så skal gården overdrages os, sådan som den er med fast ejendom og løsøre med rørligt og urørligt uden undtagelse. For den store venlighed og kærlighed, han nærer til os, og for at han på ingen måde skal svigte sine forpligtelser, så har han undt os 1000 svenske mark i rede penge, for at der hverken skal mangle noget i min hustrus mødrene arv eller for den arvelod, der er tilfaldet hende i Danmark. For at dette brev og disse artikler skal forblive bestandige og ubrydelige i alle henseender, således som skrevet ovenfor, da hænger vi fornævnte Ture Stensson og Birgitte Abrahamsdatter, min hustru, med vor vilje og vort vidende vort segl under dette brev. Vi beder de ærlige mænd, hr. Ture Bengtsson, hr. Erik Stensson, hr. Lauritz Ulfsson og hr. Thomas v. Vitzen om til vidnesbyrd at hænge deres segl under dette brev.

Givet i det Herrens år 1407 på jomfruen Sankt Priscas dag.”

Her følger endnu et brev fra ”Danmarks Riges Breve”:

”1409. 3. september. Svartsjö.

Hr. Hans Podebusks og hr. Abraham Brodersens forlig om den søsterdel i Skjern, der tilkom hr. Abrahams datterbørn, hvorved der aftales ægteskab mellem hr. Hans Podebusks søn Henning Podebusk og hr. Abrahams datterdatter, hr. Jens Falks datter Kirsten. (Min 14 x tipoldemor)

 

Jeg Hans Podebusk, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at den velbyrdige mand hr. Abraham Brodersen, ridder, og jeg hermed er kommet til en endelig aftale angående den søsterdel, som nævnte hr. Abrahams datterbørn, hr. Jens Falks, ridders, børn, skulle have haft i Skjern, i enhver henseende som det efterfølgende: først skal nævnte hr. Abraham på sine nævnte datterbørns vegne straks have og på deres vegne frit og frigjort beholde to læster korn i Lundforlund og i Skørpinge på Sjælland, som han hidtil har haft og nu har i sit værge, samt fire læster korn af det, der nu hører til Skjern af beboet og passende gods, for dette føromtalte. Og det er således blevet aftalt og afgjort mellem nævnte hr. Abraham og mig, at min søn Henning Podebusk skal tage et af hans datterbørn, hr. Jens Falks datter, jomfru Kirstine, til hustru med Guds hjælp, således at jeg skal til min nævnte søn Henning Podebusk frigøre alt det, der nu hører til Skjern samt gården Skjern over for de andre søskende og fra alle dem, som med rette kunne rejse krav derpå. Når Gud vil, at min nævnte søn Henning Podebusk og fornævnte hr. Abrahams datterbarn, hr. Jens Falks datter, jomfru Kirstine, kommer sammen (i ægtestand) og med Guds hjælp får børn sammen, så skal disse fornævnte to læster korn i Lundforlund og Skørpinge på Sjælland og de fire læster korn af det, der nu hører til Skjern, hvilke nævnte hr. Abraham nu straks skal have i sin værge på hans nævnte datterbørns vegne, samt fjerdedelen i gården Skjern være deres børns mødrene arv, og alt det andet, som nu hører til gården Skjern, samt gården Skjern skal være deres fædrene arv. Dog skal nævnte hr. Abraham have og frit og frigjort beholde i sin værge de nævnte to læster korn i Lundforlund og i Skørping på Sjælland og de fire læster korn i Jylland, som han nu straks skal have i sin værge på sine datterbørns vegne til gengæld for den søsterlod, som de som før omtalt skulle have haft i Skjern, indtil Gud vil, at min nævnte søn Henning Podebusk og fornævnte hr. Abrahams datterbarn, hr. Jens Falks datter jomfru Kirstine kommer sammen i ægteskab, som ovenfor skrevet. Skulle det ske, at min nævnte søn Henning Podebusk eller fornævnte hr. Abrahams datterbarn, nævnte hr. Jens Falks datter jomfru Kirstine, enten den ene af dem eller de begge to skulle dø og gå bort, førend de kommer sammen i ægteskab, eller at de, når de var kommet sammen, ikke fik børn, hvad Gud forbyde, så skal fornævnte hr. Abraham have og beholde de to læster korn i Lundforlund og i Skørpinge på Sjælland samt de fire læster korn i Jylland, fri og frigjort på hans datters børns vegne til gengæld for den søsterlod, som de skulle have haft i Skjern, som foran omtalt. Og jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, skal alene have og beholde gården Skjern, og det der hører til den nu undtagen disse fire føromtalte læster korn i Jylland samt de to læster korn på Sjælland som tidligere sagt. Og hermed skal alt skifte og enhver sag være afsluttet mellem fornævnte hr. Abraham Brodersen, ridder, og hans datterbørn, nævnte hr. Jens Falks børn, og deres arvinger på den ene side og mig og mine børn og mine arvinger på den anden. Jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, og mine arvinger lover over for fornævnte hr. Abraham Brodersen, ridder, og hans datterbørn, hr. Jens Falks føromtalte børn, og deres arvinger på min gode tro og sandhed at overholde alle de foran skrevne artikler, bestandigt, fast og ubrydeligt uden al svig eller list, i alle henseender sådan som ovenfor står skrevet. Og til større bekræftelse af alt det foran skrevne har jeg fornævnte Hans Podebusk, ridder, med min vilje og mit vidende hængt mit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd herom har de ærlige og velbyrdige mænd, abbed Hans af Alvastra, hr. Jens Nielsen, domprovst af Uppsala, Torkil Brage, Jens Larsen, Povl Stigsen, Svend Båd og Bent Odsen, væbnere, hængt deres segl herunder.

Givet i Svartsjö i det Herrens år 1409 tirsdag inden den hellige jomfru Marias fødselsdag.”

 

Kriger

Abraham Brodersen Baad var en dygtig kriger, og han deltog i adskillige krige: 

·         I vinteren 1393-94 ledede han Belejringen af Stockholm

·         I 1398 var han medanfører ved belejringen af Visby på Gotland.

·         I 1403 anførte han den ekspedition, der forgæves søgte at fravriste den preussiske Højmester øen Gulland.

·         I sommeren 1410 fulgte han Erik af Pommern på et krigstog til Als.

 Voldtægt og halshugning

Under krigstogtet til Als blev han anklaget for voldtægt mod en kvinde. Den oprindelige anklage mod ham lød på brud på landefreden, men senere kilder taler om voldtægt, men det antydes også, at den egentlige årsag til anklagen var, at han ”havde flere svende end kongen selv”. Han havde uden tvivl skaffet sig mange fjender, og ved den efterfølgende retssag endte med, at han blev dømt til døden. Den 28. august 1410 endte hans farverige og dramatiske liv med, at han blev halshugget af bøddelen lige udenfor Sønderborg.

 

Begravelse

Dronning Margrete beslaglagde Abrahams ejendomme, og i 1412 indkaldte hun arvingerne - hans svigersøn svenskeren Ture Sténsson Bjelke og, på enkens vegne, hendes bror Jens Grim -for det svenske og norske rigsråd, der erkendte dronningens retfærdighed og de gav afkald på arv medmindre dronningen "nådelig ville give dem noget tilbage". Efter hendes død viste kong Erik arvingerne den gunst at tilbagegive dem det beslaglagte mod at de på ny erklærede at Abraham Baad var "rettelig undlivet efter Landsloven".

 

Men på trods af hans dramatiske endeligt, så stiftede Dronning Margrethe en sjælemesse for ham i Roskilde Domkirke.

 

Betlehems Kapel i søndre tårns tårnrum er stiftet af dronning Margrethe i 1411 for ridderen Abraham Brodersen. Det blev indviet til Vor Frue og hedde Betlehem, "Vor Frue og hendes søn, som i Betlehem født var, til lov og ære og fornævnte hr. Abrahams sjæl til ro og nåde". Domkapitlet skulle sørge for, at der hver dag blev holdt "evig messe evindelig indtil dommedag". Kapellet er smykket med malede ornamenter fra indvielsestiden. Døren til vindeltrappen i søndre tårn er senere muret til.

 

Skitse over Roskilde Domkirke. Med rødt er markeret Betlehems kapel.

 

Graven er åbnet, og den døde er tydeligvis halshugget!

 

Kilder

·         Den Store Danske Encyclopedia

·         Dansk Biografisk Leksikon

·         Michael Erichsens slægtsside

·         Den historiske roman ”Rigets Frue” af Maria Helleberg

·         Roskilde Historie

·         Finn Holbeks slægtsside

·         Danmarks Riges Breve

Arne Bjørn Jørgensen